Behandlingsguide til Astma
Tilgængelige behandlingsmuligheder
Vi har i dag et fantastisk udvalg af medicin, der kan skræddersyes til den enkelte. Behandlingen deles typisk op i anfaldsmedicin og forebyggende medicin. Til hurtig lindring af akutte symptomer bruger vi korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin, hvor Ventoline , Salbutamol og Bricanyl er de mest udbredte.
De virker på få minutter og åbner luftvejene op. For at behandle selve roden til problemet — betændelsen — bruger vi forebyggende inhalatorer med binyrebarkhormon som Flixotide , Pulmicort , Budesonid og Alvesco .
For patienter, der har brug for både forebyggelse og langvarig luftvejsudvidelse i ét, anbefaler jeg ofte kombinationsinhalatorer som Symbicort eller Seretide . Endelig er der Montelukast , som er en tabletbehandling, der fungerer særligt godt for patienter med anstrengelsesudløst astma eller astma forbundet med allergi.
Jeg anbefaler typisk at starte med en lavdosis forebyggende inhalator, hvis symptomerne er hyppige, frem for kun at stole på anfaldsmedicin. Mange patienter elsker den hurtige lindring fra deres anfaldsinhalator, men det løser desværre ikke den underliggende betændelse.
Hvad kan du forvente af behandlingen
Når vi starter en ny astmabehandling, er det afgørende at have realistiske forventninger. Din anfaldsmedicin vil give dig luft med det samme, men den forebyggende medicin kræver tålmodighed.
Det tager typisk en til to uger med daglig brug, før binyrebarkhormonet har opbygget sin fulde beskyttende effekt i lungerne. Nogle patienter oplever lette bivirkninger som hæshed eller svamp i munden ved brug af forebyggende inhalatorer.
Her er et lille lægetrick, jeg deler med alle mine patienter: Børst altid dine tænder, eller spis et æble, umiddelbart efter du har taget din forebyggende inhalator. Det fjerner medicinresterne fra svælget og stemmebåndene meget mere effektivt end blot at skylle munden med vand, hvilket drastisk reducerer din risiko for trøske og hæshed.
Egenomsorg og forebyggelse
Medicin er kun én del af ligningen. At kende sine triggerfaktorer (udløsende faktorer) er mindst lige så vigtigt for at bevare kontrollen. Før en dagbog over dine symptomer for at finde ud af, om det er støvmider, kattehår, stress eller parfume, der forværrer din vejrtrækning.
Jeg anbefaler også på det kraftigste at bruge en åndingsbeholder (spacer) til din spray-inhalator, da det sikrer, at meget mere af medicinen ender nede i lungerne og ikke bare i maven.
Et sidste, ofte overset råd fra min kliniske erfaring: Mange glemmer, at mavesyre-reflux faktisk kan forværre astma om natten, da mikroskopiske dråber af mavesyre kan glide op i spiserøret og irritere luftvejene under søvnen.
Hvis du lider af natlig astma og samtidig har lidt tendens til halsbrand, kan det nogle gange gøre en enorm forskel bare at hæve hovedgærdet på din seng et par centimeter eller undgå at spise store måltider sent om aftenen.
