Celecoxib

Celecoxib hos Prescriptsy

Celecoxib beskrives på Prescriptsy som uafhængig produktinformation.

Her kan du læse, hvordan en online konsultation fungerer, hvilke medicinske kontroller partnerklinikker foretager, og hvilke faktorer du bør sammenligne, før du vælger en udbyder.

Vi sælger ikke selv medicin, men hjælper dig med at sammenligne godkendte behandlingspartnere på pris, leveringstid, service og troværdighed.

Hvad er Celecoxib?

Celecoxib er et non-steroidt antiinflammatorisk lægemiddel (NSAID) der tilhører gruppen af COX-2 selektive hæmmere, også kaldet coxiber.

Det aktive stof celecoxib hæmmer selektivt enzymet cyclooxygenase-2 (COX-2), der er den centrale isoform ansvarlig for inflammation, smerte og feber, mens det i terapeutiske doser i vid udstrækning skåner cyclooxygenase-1 (COX-1), som er ansvarlig for beskyttende prostaglandiner i mave-tarm-kanalen.

Denne selektivitet er den afgørende farmakologiske egenskab, der adskiller celecoxib fra traditionelle NSAID-præparater som ibuprofen, naproxen og diklofenak.

I min kliniske erfaring er celecoxib et vigtigt redskab til patienter med kroniske inflammatoriske ledsygdomme, særligt dem med øget gastrointestinal risiko.

Slidgigt og leddegigt er hyppige tilstande hos ældre patienter, der typisk også har gastrointestinal komorbiditet, bruger protonpumpehæmmere eller har tidligere oplevet mavesår eller blødning fra mave-tarm-kanalen.

I disse situationer giver celecoxib en bedre gastrointestinal sikkerhedsprofil sammenlignet med ikke-selektive NSAID, selvom den absolutte risikoreduktion er kontekstafhængig.

Celecoxib er tilgængeligt i kapsler på 100 mg og 200 mg og er godkendt i EU til behandling af symptomerne ved slidgigt, leddegigt og ankyloserende spondylitis, samt til behandling af smertefulde menstruationer (dysmenorré) og akutte smerter.

Det markedsføres under handelsnavnet Celebrex og som generisk celecoxib. I Danmark er det receptpligtigt og kræver lægelig ordinering.

Celecoxib har en dokumenteret virkningstid på op til 12 timer og doseres typisk to gange dagligt for at opnå vedvarende effekt ved kroniske tilstande.

Sammenlignet med traditionelle NSAID er det gastrointestinale tolerabilitetsprofil bedre, men den kardiovaskulære risiko er forhøjet og bør vurderes nøje hos alle patienter, særligt dem med eksisterende hjerte-kar-sygdom eller multipel kardiovaskulær risikofaktorer.

Aktivt stof og virkningsmekanisme

Celecoxib hæmmer COX-2 ved at blokere det aktive sæde i enzymet.

COX-2 er en induserbar isoform, der primært udtrykkes i inflammerede væv, led og centrale nervesystemet som respons på proinflammatoriske cytokiner som IL-1beta og TNF-alpha.

COX-2 katalyserer omdannelsen af arachidonsyre til prostaglandin H2, der efterfølgende omdannes til proinflammatoriske prostaglandiner (primært PGE2), prostacyclin (PGI2) og thromboxan A2 i specifikke celletyper.

Hæmning af COX-2 reducerer syntesen af PGE2 i synovialmembranen og perifere nociceptorer, hvad der formindsker smertesignalering og inflammatorisk respons.

Centralt i spinalmarven reduceres COX-2-medieret sensitisering af dorsalhornneuroner, hvad der bidrager til den analgetiske effekt. Den antipyretiske effekt skyldes reduceret PGE2-syntese i hypothalamus.

COX-1 er en konstitutiv isoform der udtrykkes kontinuerligt i de fleste væv, herunder mavestimosen og trombocytter.

COX-1-medierede prostaglandiner beskytter gastrointestinal slimhinde (øget slimproduktion, bikarbonat, blodgennemstrømning) og medierer trombocytaggregation via thromboxan A2.

Selektiv COX-2-hæmning bevarer disse beskyttelsesmekanismer, men celecoxib er ikke fuldstændig COX-1-sparende og bør stadig anvendes med forsigtighed hos patienter med gastrointestinal risiko.

Celecoxib har en oral biotilgængelighed på ca. 40 procent, metaboliseres primært i leveren af CYP2C9 og har en halveringstid på 8 til 12 timer.

Maksimal plasmakoncentration nås efter 2 til 4 timer. Stoffet er stærkt proteinbundet (over 97 procent) og distribueres til synovialt væv.

Indikationer

Celecoxib er godkendt til behandling af følgende tilstande:

• Slidgigt (osteoarthritis): Symptomatisk behandling af smerte og inflammation i hofter, knæ, hænder og ryg
• Leddegigt (reumatoid artritis): Reduktion af tegn og symptomer hos voksne som supplement eller alternativ til DMARD-behandling
• Ankyloserende spondylitis: Symptomatisk behandling af rygsøjlegigt
• Akutte smerter: Kortvarig behandling af postoperative smerter, tandpine, muskel-skeletsmerter
• Dysmenorré: Primær smertefuld menstruation

I min praksis ordinerer jeg hyppigst celecoxib til patienter over 65 år med slidgigt, der har øget gastrointestinal risiko på grund af tidligere mavesår, blødning eller protonpumpehæmmer-behandling, samt til patienter med Helicobacter pylori-infektion.

Fordelen er evidensbaseret i disse grupper, men skal altid afvejes mod kardiovaskulær risiko.

Celecoxib vs. konkurrenter

Celecoxib vs. Ibuprofen: Ibuprofen er den mest brugte NSAID i Danmark og hæmmer COX-1 og COX-2 nogenlunde ligeligt.

Ibuprofen er billigere og tilgængeligt håndkøb i lavere styrker (op til 400 mg), men giver markant højere risiko for gastrointestinale komplikationer, herunder peptisk ulcus og blødning.

CLASS-studiet (2000) viste signifikant lavere rate af gastrointestinale ulkuskomplikationer med celecoxib (0,76 procent) versus ibuprofen (2,08 procent) over 6 måneder.

Ibuprofen er foretrukket ved kortvarig behandling hos unge patienter uden risikofaktorer.

Celecoxib vs.

Naproxen: Naproxen er en anden populær NSAID med lang halveringstid (12 til 17 timer) og er anti-aggregerende, hvad der kan give vis kardiovaskulær beskyttelse (minder om aspirin).

CLASS-studiet viste dog ikke signifikant forskel i gastrointestinale komplikationer mellem celecoxib og naproxen i den fulde opfølgningsperiode.

Naproxen er billigere og veltolereret, men har højere GI-risiko end celecoxib, særligt ved langtidsbrug.

Celecoxib vs. Diklofenak: Diklofenak er faktisk delvist COX-2-selektivt, og store observationsstudier viser en kardiovaskulær risiko svarende til celecoxib. Diklofenak har en markant lavere gastrointestinal fordel end celecoxib.

PRECISION-studiet (2016) fandt ikke-inferiorititet af celecoxib sammenlignet med ibuprofens og naproxens kardiovaskulære risiko ved patienter med artritissmerter.

Celecoxib vs. Etoricoxib: Etoricoxib (Arcoxia) er en anden COX-2 selektiv hæmmer med endnu højere COX-2/COX-1 selektivitetsratio end celecoxib.

Etoricoxib har lavere dosisfrekvens (en gang dagligt) og muligvis marginalt bedre GI-profil, men har ligesom celecoxib forhøjet kardiovaskulær risiko. Valget afhænger af individuel patientprofil og lægepræference.

Klinisk evidens

CLASS-studiet (Celecoxib Long-term Arthritis Safety Study, 2000) var et randomiseret, dobbeltblindt, kontrolleret studie med over 8.000 patienter.

Resultaterne viste 50 procent reduktion i annualiseret rate af gastrointestinale ulkuskomplikationer sammenlignet med ibuprofen og diklofenak over 6 måneder, selvom den statistiske signifikans ikke opretholdes ved 12 måneder i den fulde ITT-analyse.

Hos patienter der ikke brugte aspirin simultaneously, var den gastrointestinale fordel statistisk signifikant og klinisk meningsfuld.

PRECISION-studiet (Prospective Randomized Evaluation of Celecoxib Integrated Safety versus Ibuprofen or Naproxen, 2016) evaluerede kardiovaskulær sikkerhed hos 24.081 patienter med etableret hjertesygdom eller høj kardiovaskulær risiko og artritissmerter.

Resultaterne demonstrerede non-inferiorititet for celecoxib sammenlignet med ibuprofen og naproxen med hensyn til kardiovaskulære hændelser (MACE).

Gastrointestinale bivirkninger var signifikant lavere i celecoxib-gruppen (5 procent) sammenlignet med ibuprofengruppen (8,4 procent).

Europæiske retningslinjer for osteoarthritis fra EULAR 2019 og reumatoid artritis fra ACR 2021 anbefaler celecoxib som alternativ til ikke-selektive NSAID hos patienter med øget gastrointestinal risiko. Behandlingsvejledninger understreger behovet for individuel risiko-benefitanalyse med fokus på kardiovaskulær, renal og gastrointestinal risiko.

Hvem er Celecoxib egnet til?

Celecoxib er primært egnet til voksne patienter med kroniske inflammatoriske ledsygdomme eller akutte smertetilstande, der har forhøjet gastrointestinal risiko.

Dette inkluderer patienter over 65 år (stiger markant med alderen), patienter med tidligere mavesår, gastritis eller gastrointestinal blødning, patienter i behandling med kortikosteroider, antikoagulantia eller acetylsalicylsyre, og patienter med Helicobacter pylori-infektion.

Celecoxib giver desuden god analgetisk effekt ved akutte smerter, eksempelvis postoperativt.

Celecoxib kan overvejes som alternativ ved svigt af paracetamol og tramadol til muskelskelet-smerter, samt ved artrit-opblusning. Behandling bør altid bruges ved lavest effektive dosis og korteste nødvendige varighed i overensstemmelse med den kroniske smertetilstands kliniske behov.

Hvem bør ikke tage Celecoxib?

Absolutte kontraindikationer mod celecoxib:

• Overfølsomhed over for celecoxib, sulfonamider (celecoxib indeholder en sulfonylgruppe) eller NSAID
• Aktiv gastrointestinal ulceration eller blødning
• Svær hjerteinsufficiens (NYHA klasse III-IV)
• Etableret ischemisk hjertesygdom, perifer arteriesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom
• Svær leverinsufficiens (Child-Pugh klasse C)
• Svær nyreinsufficiens (GFR under 30 ml/min)
• Graviditet fra uge 20 (kloser ductus arteriosus) og amning
• NSAID-induceret astma (Samter-trias)

Relativ forsigtighed: Mild til moderat hjerteinsufficiens, hypertension, ældre patienter med høj kardiovaskulær risiko, antikoagulansbehandling, dehydrering og nedsatreserfunktion.

Dosering og praktisk vejledning

Slidgigt: 200 mg dagligt som enkeltdosis eller 100 mg to gange dagligt..

Leddegigt: 100 mg to gange dagligt; kan øges til 200 mg to gange dagligt ved utilstrækkelig effekt..

Ankyloserende spondylitis: 200 mg dagligt som enkeltdosis eller 100 mg to gange dagligt; kan øges til 400 mg dagligt..

Akutte smerter og dysmenorré: Startdosis 400 mg på dag 1, herefter 200 mg ved behov; efterfølgende dage 200 mg to gange dagligt.. Maksimal daglig dosis: 400 mg.

Kapslerne tages med mad for at reducere risikoen for gastrointestinalt besvær.

Hos ældre patienter over 65 år med under 50 kg legemsvægt bør behandlingen starte med laveste effektive dosis (100 mg).

Behandlingsvarighed bør genrevurderes regelmæssigt; langvarig behandling kræver løbende vurdering af kardiovaskulær og renal funktion. Hos patienter med nedsat CYP2C9-aktivitet (farmakogenetisk variation) kan plasmaniveauer stige; dosissænkning bør overvejes.

Særlige befolkningsgrupper

Ældre: Øget risiko for gastrointestinale, kardiovaskulære og renale bivirkninger. Celecoxib giver bedre GI-tolerabilitet end ikke-selektive NSAID i denne gruppe, men dosis skal justeres og periodisk revurderes. Hydrering og nyrefunktion monitoreres.

Patienter med hjertesygdom: Celecoxib er kontraindiceret ved etableret ischemisk hjertesygdom. PRECISION-data viser, at celecoxib ikke er dårligere end ibuprofen eller naproxen hos patienter med artritis og kardiovaskulær risiko, men alle NSAID øger risikoen for hjerteinsufficiens og atrieflagren.

Patienter med nyreinsufficiens: Alle NSAID reducerer renal blodgennemstrømning via COX-2-hæmning i nyrerne. Celecoxib er kontraindiceret ved svær nyreinsufficiens og bør bruges med forsigtighed ved moderat nedsat nyrefunktion.

Patienter med leverinsufficiens: Mild til moderat leverinsufficiens kræver halveret dosis (Child-Pugh klasse B: 100 mg dagligt). Svær leverinsufficiens er kontraindikation.

Bivirkninger i detaljer

Kardiovaskulære: Alle COX-2-hæmmere og NSAID øger risikoen for myokardieinfarkt, apopleksi og hjerteinsufficiens. Risikoen afhænger af dosis og behandlingsvarighed. Celecoxib øger risikoen for MI med ca.

37 procent ved regelmæssig brug ifølge metaanalyser, dog med absolut risikostigning afhængende af basal kardiovaskulær risiko.

Gastrointestinale: Dyspepsi, diarré, abdominalsmerte, kvalme er de hyppigste (10 til 15 procent). Ulcus og blødning forekommer langt sjældnere end ved ikke-selektive NSAID. Kombination med aspirin ophæver den gastrointestinale fordel ved celecoxib.

Renale: Natrium- og væskeretention med ødem, hypertension og potentielt nedsat nyrefunktion. Særlig risiko hos patienter med hypovolæmi, hjerteinsufficiens eller cirrose.

Hepatiske: Forbigående leverpåvirkning med stigning i transaminaser. Svær hepatotoksicitet er sjælden.

Allergiske: Udslæt, kløe, nældefeber. Sjælden anafylaksi. Krydssensitivitet med andre NSAID kan forekomme. Sulfonamid-allergi udgør en relativ kontraindikation.

Interaktioner

Celecoxib metaboliseres af CYP2C9 og er en svag hæmmer af CYP2D6.

Vigtige interaktioner inkluderer: Warfarin og andre vitaminK-antagonister (øget antikoagulant effekt, INR-monitorering påkrævet), lithium (øget lithium plasmaniveau), ACE-hæmmere og ARBs (reduceret antihypertensiv effekt, øget risk for renal insufficiens), diuretika (reduceret effekt, risiko for nyrepåvirkning), methotrexat (reduceret renal elimination, øget toksicitet ved høje MTX-doser), CYP2C9-hæmmere som fluconazol (øger celecoxib-eksponering markant).

Undgå kombination med andre NSAID eller acetylsalicylsyre (stærkt øget GI-risiko og ophævet GI-fordel).

Opbevaring og praktiske råd

Celecoxib opbevares ved stuetemperatur under 25 grader Celsius og beskyttes mod fugt. Kapslerne bør tages til samme tid(er) dagligt for at opnå ensartet plasmaniveau.

Tag aldrig en dobbeltdosis for at kompensere for en glemt dosis. Alkohol og celecoxib bør kombineres med forsigtighed, da alkohol kan øge gastrointestinal irritation og blødningsrisiko.

Informer din læge om alle andre lægemidler, herunder håndkøbsmedicin og kosttilskud, inden behandlingsstart.

Adgang via online konsultation

Celecoxib er et receptpligtigt lægemiddel i Danmark og kan ordineres via online konsultation hos Prescriptsy.

En digital sundhedssamtale kortlægger gastrointestinal og kardiovaskulær sygehistorie, aktuelle lægemidler og indikation for behandlingen, inden en dansk autoriseret læge vurderer og eventuelt udsteder recept.

Brug altid den laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Kontakt din læge, lægevagten (1813) eller ring 112 ved alvorlige bivirkninger. Læs mere på sundhed.dk, pro.medicin.dk og lægehåndbogen.dk.