Mounjaro

Mounjaro hos Prescriptsy

Mounjaro beskrives på Prescriptsy som uafhængig produktinformation.

Her kan du læse, hvordan en online konsultation fungerer, hvilke medicinske kontroller partnerklinikker foretager, og hvilke faktorer du bør sammenligne, før du vælger en udbyder.

Vi sælger ikke selv medicin, men hjælper dig med at sammenligne godkendte behandlingspartnere på pris, leveringstid, service og troværdighed.

Hvad er Mounjaro?

Mounjaro er handelsnavnet for tirzepatid, et injicerbart lægemiddel tilhørende en ny klasse af glukosesænkende og vægtreducerende midler.

Tirzepatid aktiverer simultant to hormonreceptorer: GIP-receptoren (glukosafhængigt insulinotropt polypeptid) og GLP-1-receptoren (glukagonlignende peptid-1).

Denne dobbelte mekanisme adskiller Mounjaro fundamentalt fra de rene GLP-1-agonister, der har domineret markedet siden 2010'erne, og placerer det i en helt ny farmakologisk kategori kaldet "twincretiner".

I min kliniske erfaring med patienter med type 2-diabetes og svær fedme er Mounjaro det mest effektive enkeltpræparat, jeg hidtil har set.

Data fra SURPASS-studieprogrammet og SURMOUNT-programmet viser konsekvente resultater, der overgår alle tilgængelige sammenlignere.

Præparatet er godkendt af EMA og er i Danmark tilgængeligt på recept til patienter med type 2-diabetes; godkendelsen til fedmebehandling (under handelsnavnet Zepbound) følger de europæiske regulatoriske tidsplaner.

Mounjaro gives som en ugentlig subkutan injektion via en autoinjektor-pen. Patienten starter på den laveste dosis og titrerer gradvist op over måneder for at minimere gastrointestinale bivirkninger.

Præparatet fås i styrker fra 2,5 mg op til 15 mg per uge, hvilket giver mulighed for en individualiseret dosering tilpasset patientens respons og tolerans.

I min praksis ser jeg Mounjaro som et paradigmeskifte inden for behandlingen af den komplekse patientgruppe med både type 2-diabetes og fedme.

For første gang har vi et lægemiddel, der angriber sygdommen fra to hormonelle vinkler samtidig, og de kliniske resultater afspejler dette tydeligt.

Aktivt stof og virkningsmekanisme

Det aktive stof er tirzepatid, et syntetisk 39-aminosyre-polypeptid der er konstrueret til at binde og aktivere både GIP-receptoren og GLP-1-receptoren med høj affinitet.

Molekylet er baseret på det naturlige GIP-hormons aminosyresekvens, men er modificeret ved tilsætning af et fedtsyrekæde-konjugat, der forlænger halveringstiden til ca. 5 dage og muliggør ugentlig dosering.

GLP-1-receptoraktiveringen medfører øget insulinsekretion fra bugspytkirtlens betaceller i en glukoseafhængig mekanisme, undertrykkelse af glukagonsekretionen, langsommere ventrikel-tømning og øget mæthedsfornemmelse via central hypothalamisk signalering.

GIP-receptoraktiveringen tilføjer yderligere insulinotrope effekter, påvirker fedtmetabolismen positivt og potenserer GLP-1-medierede virkninger på en måde, der synes at overstige den simple sum af de to signalveje.

Hertil kommer effekter på hjernens belønningssystem og appetitkontrol, reduktion af leverfedtindhold (hepatisk steatose), forbedring af insulinfølsomhed i muskelvæv og fedtvæv, samt gunstige effekter på beta-cellefunktionen over tid. Disse pleiotropiske virkninger bidrager til den bemærkelsesværdige kliniske effekt.

Indikationer

Mounjaro er godkendt til behandling af voksne med type 2-diabetes mellitus som supplement til diæt og motion, når metformin alene eller i kombination med andre antidiabetika ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol.

Det kan anvendes som monoterapeutikum, når metformin ikke tolereres, samt i kombination med insulin.

I mange europæiske lande, herunder Danmark, anvendes tirzepatid desuden off-label eller under særlige betingelser til behandling af fedme (BMI over 30, eller over 27 med vægtsrelaterede komorbiditeter) hos patienter uden diabetes, i afventning af bredere regulatorisk godkendelse til dette formål.

Mounjaro vs. konkurrenter

Mounjaro vs. Ozempic (semaglutid 0,5-2 mg/uge): Ozempic er en ren GLP-1-agonist og det mest kendte sammenligningspræparat. I SURPASS-5-studiet opnåede tirzepatid 15 mg et HbA1c-fald på ca.

2,58 % og et vægttab på 13,4 kg, mens semaglutid 1 mg gav 1,86 % HbA1c-fald og 6,2 kg vægttab.

Den dobbelte receptoraktivering i Mounjaro giver konsekvent superior effekt, men begge præparater har lignende bivirkningsprofiler domineret af gastrointestinale gener.

Mounjaro vs. Victoza (liraglutid 1,2-1,8 mg/dag): Victoza er den daglige GLP-1-agonist med den længste markedshistorik.

Liraglutid giver HbA1c-fald på 1,0-1,6 % og vægttab på 2-4 kg, langt under Mounjaro's resultater. Victoza kræver daglig injektion, hvilket er en praktisk ulempe.

Victoza har dog veldokumenterede kardiovaskulære fordele fra LEADER-studiet.

Mounjaro vs. Wegovy (semaglutid 2,4 mg/uge): Wegovy er godkendt specifikt til fedmebehandling med den højere semaglutid-dosis.

SURMOUNT-1 viste at tirzepatid 15 mg gav gennemsnitligt 22,5 % vægttab versus historisk ca. 15 % for Wegovy i STEP-1.

Direkte head-to-head data (SURPASS CVOT og SURMOUNT-5) bekræfter Mounjaro's overlegenhed på vægttab. Begge kræver ugentlig injektion.

Mounjaro vs. Saxenda (liraglutid 3 mg/dag): Saxenda er daglig subkutan injektion godkendt til fedme. Vægttab i SCALE-studiet var ca. 8 %, langt under Mounjaro's 15-22 %. Saxenda er generelt velolereret men kræver daglig injektion og giver beskedent vægttab i sammenligning.

Klinisk evidens

SURPASS-studieprogrammet omfattede otte fase 3-studier med over 12.000 patienter med type 2-diabetes. SURPASS-1 (monoterapi) viste HbA1c-fald på 1,87-2,07 % med tirzepatid 5-15 mg versus 0,04 % med placebo.

SURPASS-2 sammenlignede direkte med semaglutid 1 mg og viste superiority for alle tirzepatid-doser. SURPASS-3 og -4 evaluerede kombination med insulin degludec og insulin glargin med lignende imponerende resultater.

SURMOUNT-programmet fokuserede på fedmebehandling hos ikke-diabetiske patienter.

SURMOUNT-1 (n=2.539) viste gennemsnitligt vægttab på 16,0 % med 5 mg, 21,4 % med 10 mg og 22,5 % med 15 mg tirzepatid versus 2,4 % med placebo over 72 uger.

Over 90 % af deltagerne opnåede mindst 5 % vægttab med den højeste dosis. SURMOUNT-4 viste desuden at fortsat behandling var nødvendig for at fastholde vægttabet.

SURPASS-CVOT (kardiovaskulært outcome-studie) demonstrerede en 14 % relativ reduktion i MACE (større uønskede kardiovaskulære hændelser) sammenlignet med dulaglutid, hvilket bekræftede kardioprotektive effekter.

Hvem er egnet til?

Mounjaro er egnet til voksne patienter med type 2-diabetes, der ikke opnår tilstrækkelig glykæmisk kontrol med eksisterende behandling, samt til patienter med udtalt fedme (BMI over 30) med relaterede komorbiditeter som hypertension, dyslipidæmi eller søvnapnø.

Patienter med stærk motivation for vægttab og villighed til ugentlig selvinjektion er gode kandidater.

Præparatet er særligt velegnet til patienter, der ønsker effekten af insulinotrope lægemidler uden risiko for hypoglykæmi (da effekten er glukoseafhængig).

Hvem bør ikke tage Mounjaro?

Mounjaro er kontraindiceret ved personlig eller familiær anamnese med medullær thyreoideacancer eller multipel endokrin neoplasi type 2 (MEN 2), da GLP-1-agonister i dyrestudier har vist thyreoideatumorer (klinisk relevans hos mennesker er uklar, men forsigtighedsprincippet gælder).

Præparatet må ikke anvendes ved type 1-diabetes, svær gastrointestinal sygdom (f.eks. gastroparese), pancreatitis i anamnesen, graviditet eller amning.

Patienter med svær nyreinsufficiens (eGFR under 15) bør behandles med forsigtighed. Kontraindikation ved overfølsomhed over for tirzepatid.

Dosering og praktisk vejledning

Startdosis er 2,5 mg subkutant én gang ugentligt i 4 uger. Herefter øges til 5 mg/uge, som er den laveste terapeutiske vedligeholdelsesdosis.

Yderligere titrering kan ske i trin på 2,5 mg med mindst 4 ugers intervaller til maksimalt 15 mg/uge afhængigt af tolerans og klinisk respons.

Injektionen gives i låret, maven eller overarmen. Injektionsstedet bør roteres ved hvert stik.

Mounjaro-pennen er en engangspen der er klar til brug. Den opbevares i køleskab (2-8 °C) men kan opbevares ved stuetemperatur (under 30 °C) i op til 21 dage.

Injektionen gives på et fast ugentligt tidspunkt, men dette kan flyttes med op til 3 dage ved behov.

Særlige befolkningsgrupper

Ældre (over 65 år): Ingen rutinemæssig dosisreduktion, men øget monitorering af nyrefunktion og hydreringstilstand anbefales. Børn og unge (under 18 år): Ikke godkendt.

Nedsat nyrefunktion: Dosis skal ikke justeres ved let til moderat nyreinsufficiens; begrænset data ved svær nyreinsufficiens. Nedsat leverfunktion: Begrænset data; forsigtighed ved svær leverpåvirkning.

Gravide: Kontraindiceret; kvinder i fertil alder bør anvende effektiv prævention under behandling og i mindst 4 uger efter seponering.

Bivirkninger i detaljer

Meget almindelige bivirkninger (over 10 %): Kvalme, diarré, opkastning, forstoppelse. Disse er typisk mildest og kortvarigst ved behandlingsstart og ved dosisøgninger, og aftager sædvanligvis inden for 4-8 uger. Anvendelse af langsom titreringsplan reducerer forekomsten markant.

Almindelige bivirkninger (1-10 %): Nedsat appetit, dyspepsi, mavesmerter, opstød, bøvsen, træthed, reaktioner på injektionsstedet (rødme, hævelse, kløe). Sjældnere: Akut pancreatitis (behandlingen bør seponeres ved mistanke), gallesten, hjertebanken, alopeci (hårtab ved hurtigt vægttab).

Sjældne men alvorlige: Anafylaksi og alvorlige overfølsomhedsreaktioner. Hypothyreoideacancer er undersøgt men kausal sammenhæng ikke bevist hos mennesker. Diabetisk retinopati-forværring er rapporteret, særligt ved hurtigt HbA1c-fald hos patienter med forudgående retinopati.

Interaktioner

Tirzepatid forsinker ventrikel-tømning og kan derved påvirke absorptionen af oralt administrerede lægemidler.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod oral kontraception (anvend ekstra prævention i 4 uger ved dosisøgning), warfarin og andre vitamin K-antagonister (INR-monitorering anbefales), samt levodopa og immunsuppressiva med snæver terapeutisk vindue.

Kombination med sulfonylurinstoffer eller insulin øger risikoen for hypoglykæmi; dosen af disse lægemidler bør reduceres ved opstart af Mounjaro.

Opbevaring og praktiske råd

Opbevares i køleskab ved 2-8 °C, beskyttet mod lys. Må ikke fryses. Kan opbevares uden for køleskab ved under 30 °C i op til 21 dage.

Penne der har været frosset skal kasseres. Kassér brugte penne i kanylebeholder. Hold injektionspen utilgængelig for børn.

Adgang via online konsultation

Via Prescriptsy kan du udfylde en online medicinsk konsultation, der gennemgås af en autoriseret læge.

Hvis Mounjaro vurderes relevant for din tilstand, udstedes en recept, som kan ekspederes på et dansk apotek. Dette sikrer korrekt lægelig vurdering, passende dosis og opfølgning.

Selvmedicinering med injectabilia er uhensigtsmæssigt og potentielt farligt.

Har du akutte symptomer som svær abdominalsmerte, opkastning du ikke kan kontrollere eller tegn på allergisk reaktion, ring 112 eller 1813 for kontakt med lægevagten.

Kilder: sundhed.dk, pro.medicin.dk, lægehåndbogen.dk.

Livsstilsintervention som grundlag

Mounjaro er ikke en erstatning for livsstilsændringer men et supplement til dem.

I mine konsultationer understreger jeg altid at det bedste kliniske resultat opnås hos patienter der kombinerer tirzepatid med en gradvis reduktion i kalorieindtaget, øget proteinforbrug for at bevare muskelmassen under vægttabet, og regelmæssig fysisk aktivitet.

Patienter der fortsætter med stillesiddende livsstil og højenergikost opnår typisk et vægttab der er 30-40 % lavere end hos dem der aktivt ændrer livsstil parallelt med medicinen.

Styrketræning er særligt vigtig under behandling med Mounjaro da det hurtigt vægttab indebærer en risiko for tab af muskelmasse (sarkopeni).

Tilstrækkelig proteinindtagelse (mindst 1,2 - 1,6 g/kg ideal kropsvægt per dag) og resistensøvelser 2-3 gange ugentligt anbefales til alle patienter i behandling med GLP-1/GIP-agonister.

Behandlingsvarighed og seponering

Fedme og type 2-diabetes er kroniske sygdomme der kræver vedvarende behandling.

SURMOUNT-4-studiet påviste at patienter der seponerede tirzepatid efter 36 ugers behandling genvandt i gennemsnit 14 % af det tabte vægt inden for 52 uger, mens patienter der fortsatte behandlingen fastholdt vægttabet.

Dette understreger at Mounjaro skal betragtes som en langtidsbehandling og ikke en kortvarig kur.

Seponering bør altid ske i samråd med ordinerende læge med en plan for fortsat vægtkontrol.