Allergi og høfeber: symptomer og behandling
I Danmark starter pollensæsonen med el og hassel allerede i januar, topper med birk i april og maj, og afløses af græspollen henover sommeren.
Her gennemgår jeg, hvordan antihistaminer, næsespray, øjendråber og allergivaccination bruges i praksis, og hvornår du skal ringe til din læge.
Hvis du nyser, har kløende øjne og kronisk tilstoppet næse fra april til august, er du ikke alene.
Omkring hver femte dansker har høfeber, og antallet stiger år for år, delvist drevet af længere pollensæsoner som følge af klimaforandringer.
Mange går rundt med dårlig søvn, nedsat koncentration og reducert livskvalitet uden at vide, at behandlingen i dag er både effektiv, billig og ofte receptfri.
Jeg hedder Prescriptsy-redaktionen, er læge, og skriver denne artikel for at give dig det samme overblik, jeg giver mine patienter, når vi skal lægge en allergiplan. Grundlaget er sundhed.dk, Astma-Allergi Danmark, Dansk Selskab for Allergologi og pro.medicin.dk.
Den danske pollenkalender
DMI driver sammen med Astma-Allergi Danmark det officielle pollenvarsel, som dækker hele landet. De fire vigtigste pollentyper i Danmark er:
- El og hassel fra januar til marts, med topbelastning i februar.
- Birk fra midt i april til slutningen af maj. Birkepollen er den mest aggressive allergen i Nordeuropa og krydsreagerer med flere rå frugter og nødder.
- Græs fra juni til august, med topbelastning i første halvdel af juli.
- Bynke i august, ofte overset, men betydelig hos sensitive patienter.
Husstøvmide og skimmel giver tilsvarende symptomer året rundt, og mange patienter har overlappende sensibiliseringer. Hvis dine gener topper om foråret og igen sidst på sommeren, er det sandsynligvis birk og græs kombineret.
Symptomer vi ser i almen praksis
Den klassiske høfeber-patient har nysereanfald, løbende vandig næse, kløe i øjne, gane og øre, trætbed og nogle gange hovedpine.
Næsten halvdelen udvikler også anstrengelsesudløst vejrtrækningsbesvær, og op mod en tredjedel har eller får astma.
Det er derfor pollenallergi ikke bare er en gene, men en markør for nedre luftvejssygdom, vi skal screene for.
Trin 1: Undgåelse, sikker luft og næseskyl
Fuldstændig undgåelse er urealistisk i Danmark, men du kan reducere eksponeringen betydeligt:
- Hold soveværelsevinduet lukket i pollensæsonen, især om morgenen hvor pollen topper.
- Skift tøj og brus i håret efter en lang dag udendørs.
- Brug solbriller der beskytter mod pollen.
- Tjek DMI''s pollenvarsel på app eller hjemmeside dagligt, og planlæg større motion indendørs på højrisikodage.
- Næseskyl med isotonisk saltvand to gange daglig fjerner pollen fra slimhinden og reducerer behovet for medicin hos mange.
Trin 2: Antihistaminer
Antihistaminer er hjørnestenen i allergibehandling. De virker på histamin-H1 receptoren og reducerer kløe, nysen og sekret effektivt. Anden generation af antihistaminer er ikke-sederende og det klare førstevalg i Danmark.
Cetirizin
Billig, effektiv og tilgængelig håndkøb på apoteket. 10 mg dagligt, helst om aftenen da en del alligevel oplever let træthed. Virker inden for en time og holder i 24 timer.
Loratadin
Ligner cetirizin men sederer endnu mindre. Godt valg til bilister og studerende under eksamen. 10 mg dagligt.
Desloratadin og fexofenadin
Tredjegenerationsvarianter der hos nogle virker bedre end standardmidlerne. Fexofenadin og handelsnavnet Telfast er populære hos patienter, der ikke tåler cetirizin. Dosis er 120 eller 180 mg dagligt ved høfeber.
Hvis én antihistamin ikke virker tilstrækkeligt, skifter vi sjældent kategori, men lægger en næse-kortikosteroid til, da kombinationen dækker flere symptomer.
Trin 3: Nasal kortikosteroid
Ved moderat til svær høfeber er nasale kortikosteroider den mest effektive monoterapi, vi har. De reducerer nysen, tilstopning, sekret og øjensymptomer hos de fleste. Mometason, fluticason og budesonid er de mest brugte i Danmark. Handelsnavne du kan møde inkluderer mometason som generisk, fluticason under forskellige mærker, og Flixotide til inhalation ved samtidig astma.
Start 1 til 2 uger før forventet pollenstart for bedst effekt. Mange stopper for tidligt og oplever så tilbagefald. Bivirkningerne er få: let næseblod og af og til irritation. Systemisk optagelse er minimal ved korrekt brug.
Trin 4: Øjendråber og kombinationer
Ved isoleret allergisk konjunktivitis bruger vi øjendråber med olopatadin eller ketotifen, begge antihistaminer og mastcellestabilisatorer. De virker lokalt i øjet med få bivirkninger. Ved svære sæsoner kan jeg kombinere oral antihistamin, nasal kortikosteroid og øjendråber uden interaktionsproblemer.
Trin 5: Allergivaccination (SLIT og SCIT)
Hvis medicin ikke er nok, eller du gerne vil langsigtet behandling i stedet for livslang symptomkontrol, kan du henvises til allergivaccination.
I Danmark bruger vi primært sublingual immunterapi (SLIT) med tabletter til græspollen (Grazax) og husstøvmide (Acarizax), samt til en mindre grad birkepollen.
Behandlingen varer 3 år, startes før sæsonen og kan reducere symptomer betydeligt de følgende år, også efter afsluttet behandling.
Subkutan immunterapi (SCIT) er stadig aktuel ved særlige indikationer, men gives kun på allergiklinikker.
Ikke alle er kandidater. Svær astma, visse hjertesygdomme og graviditet er kontraindikationer. Vi henviser via egen læge til specialafdeling.
Astma og allergi: den fælles luftvej
Omkring en tredjedel af patienter med svær høfeber udvikler astma. Hvis du oplever åndenød, hoste om natten eller pibende vejrtrækning under pollensæsonen, skal du udredes med spirometri og eventuelt starte på inhalationsbehandling. Symbicort, Flixotide og Pulmicort er de mest brugte inhalationssteroider i Danmark. Leukotrienreceptor-antagonister som montelukast har en særlig plads hos patienter med både allergisk rhinitis og astma.
Børn og unge
Børn kan få cetirizin fra 1 år, loratadin fra 2 år og næse-kortikosteroid fra 6 år ifølge dansk godkendelse.
Ved svær sæsongene bør børn henvises til allergiudredning, da høfeber i barndommen predikerer astma i voksenalderen, hvis den forbliver ubehandlet. Astma-Allergi Danmark tilbyder certificerede allergivenlige hjem og daginstitutioner.
Graviditet og amning
Loratadin og cetirizin er begge anset for sikre under graviditet og amning efter dansk praksis, med loratadin ofte foretrukket. Nasal kortikosteroid med budesonid er også sikker.
Undgå dekongestiva som xylometazolin i spray over 5 dage i træk på grund af rebound tilstopning, gravid eller ej.
Fødevareallergi og krydsallergi
Birkepollenallergi krydsreagerer med rå æble, kirsebær, hasselnød, gulerod og soja hos cirka 70 procent. Du får kløe i munden og halsen umiddelbart efter at have spist frugten. Kogt frugt tåles oftest. Ved reelle fødevareallergi med hævelse i ansigt, åndenød eller anafylaksi skal du have adrenalinpen (EpiPen) og akut udredning. Læs mere hos Sundhedsstyrelsen.
Hvornår skal du ringe til lægen eller 112?
- Egen læge: ved årligt tilbagevendende symptomer, bivirkninger af behandling, samtidig astma, eller ønske om allergivaccination.
- 1813: aften og weekend ved svære vedvarende symptomer eller akut rhinitis med høj feber.
- 112: ved åndenød, svær hævelse i ansigt eller hals, eller bevidsthedssvækkelse efter kontakt med et allergen. Dette er anafylaksi og kræver akut adrenalin.
Afslutning fra klinikken
Den gode nyhed er, at moderne allergibehandling kan give næsten symptomfrie forår og somre for de fleste. Start tidligt, brug tilstrækkeligt høj dosis og vær konsekvent med den daglige næse-kortikosteroid. Hvis du har kæmpet gennem pollensæsonen i årevis uden rigtig at få fat, så tag snakken med din læge. Allergivaccination er ikke for alle, men den er reel, evidensbaseret og ofte det bedste langsigtede valg. Læs også min artikel om sikker medicinkøb online i Danmark, hvis du overvejer at bestille antihistaminer gennem apoteket online.
Hvornår bør du have eksem og allergi udredt sammen?
Atopisk eksem, astma og høfeber optræder i samme familier og samme patienter som en del af den atopiske triade. Hvis du har to eller flere af disse tilstande, bør du have en samlet plan, ikke tre separate. Næse-kortikosteroid kan forbedre både høfeber og astma, og samme patient kan have gavn af både inhalator, nasal spray og oral antihistamin. Symbicort eller Pulmicort bruges ofte til at kontrollere astma-komponenten.
Omalizumab og dupilumab
Ved svær allergisk astma med høje IgE-niveauer kan biologisk behandling med omalizumab være relevant. Ved svær atopisk eksem eller astma med eosinofil profil bruges dupilumab. Begge gives på hospitalsambulatorium, og henvisning går fra egen læge eller privat speciallæge i hud/lunge.
Hvor mange år holder pollen-sæsonen?
Klimaforandringer har forlænget den danske pollensæson med 2 til 4 uger over de sidste 30 år, ifølge data fra Astma-Allergi Danmark.
Pollen starter tidligere om foråret og slutter senere om sommeren. Det betyder at forebyggelse skal starte tidligere, og at 12 måneders antihistamin-brug ikke er usædvanligt hos svært ramte.
Hvad koster det?
De fleste anden-generations antihistaminer er tilskudsberettigede i Danmark, og mange fås i håndkøb til omkring 1 krone per tablet i større pakker. Nasal kortikosteroid koster 50 til 150 kroner per pakke, typisk nok til 1 til 2 måneder. Allergivaccination er tilskudsberettiget, men kræver henvisning og egenbetaling afhængigt af kommune og region. Hjemmesiden medicinpriser.dk viser aktuelle priser.
10 spørgsmål jeg tit får
- Må jeg tage dobbelt dosis antihistamin? Ja, ved svær kronisk urticaria bruges 4 gange normaldosis. Ved høfeber er 1 til 2 gange normaldosis ofte nok.
- Bliver jeg afhængig af næsespray? Nej for kortikosteroid. Ja for afsvellende xylometazolin ved brug over 5 dage.
- Kan jeg tage allergimedicin under graviditet? Ja. Loratadin og cetirizin er godt dokumenteret.
- Kan børn tage cetirizin? Ja, fra 1 år med vægtjusteret dosis.
- Hvorfor virker min allergimedicin ikke efter flere år? Typisk fordi dosen ikke er høj nok, eller fordi du har udviklet en ny sensibilisering.
- Kan man vokse fra allergi? Ja, omkring en tredjedel af børn med høfeber har det bedre som voksne. Andre udvikler det senere.
- Virker luftrenser? Marginalt ved pollen, bedre ved husstøvmide, men de bedste effekter ses af mekanisk at holde vinduer lukkede.
- Skal jeg IgE-testes? Kun hvis det ændrer behandling, for eksempel inden allergivaccination.
- Hvad med naturmedicin? Butterbur (Pestasites) har lidt evidens, men kræver standardiseret produkt. Tal med din læge.
- Kan jeg købe Avamys eller Nasonex online? Ja, gennem godkendte danske online-apoteker. Læs sikker medicinkøb online.
Prescriptsy-redaktionen, læge. Kontrolleret mod danske retningslinjer fra Dansk Selskab for Allergologi, Astma-Allergi Danmark og pro.medicin.dk.