Hvad er IBS og hvordan behandles det?

Irritabel tyktarm: en af de hyppigste mave-tarm-lidelser i Danmark

Irritabel tyktarm, som på engelsk kaldes irritable bowel syndrome og forkortes IBS, er en funktionel tarmsygdom, der påvirker op mod 10 til 15 procent af den voksne befolkning i Danmark.

Sundhed.dk og pro.medicin.dk beskriver tilstanden som en forstyrrelse af samspillet mellem hjerne og tarm, hvor der er ændret tarmmotorik, forøget tarmfølsomhed (visceral hypersensitivitet) og ofte også ændringer i tarmens mikrobiom.

IBS er ikke en livstruende sygdom, men den kan i perioder være svært invaliderende og påvirker både arbejdsevne, socialt liv og psykisk velbefindende.

Jeg vil i denne artikel gennemgå, hvad IBS er, hvordan tilstanden diagnosticeres efter de internationale Rome IV kriterier, hvilke undertyper der findes, og hvad der rent faktisk hjælper i 2026.

Jeg tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens anbefalinger, pro.medicin.dk, samt Dansk Selskab for Gastroenterologis retningslinjer.

Målet er, at du skal kunne skelne mellem IBS og mere alvorlige tilstande, og at du forstår hvilke kost-, livsstils- og medicinske strategier der har evidens.

Rome IV: de officielle diagnosekriterier

Diagnosen IBS er i 2026 fortsat en klinisk diagnose, der stilles på baggrund af Rome IV kriterierne, udviklet af en international ekspertgruppe og opdateret i 2016.

For at opfylde kriterierne skal du have tilbagevendende mavesmerter mindst én gang om ugen gennem de seneste tre måneder, og smerterne skal være forbundet med mindst to af følgende: defækation (afføring), ændring i afføringsfrekvens, eller ændring i afføringens form og konsistens.

Symptomerne skal have varet i mindst seks måneder før diagnosen stilles.

Mange danskere oplever, at deres egen læge først har forsøgt at udelukke andre årsager, før diagnosen IBS blev stillet.

Det er klinisk forsvarligt, fordi flere alvorlige tilstande kan ligne IBS i starten.

Cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom (morbus Crohn og colitis ulcerosa), mikroskopisk colitis, laktoseintolerans og i sjældne tilfælde tarmkræft skal udelukkes, især hos patienter over 50 år eller ved røde flag.

Røde flag: hvornår IBS er usandsynligt

Inden jeg taler om behandling, er det vigtigt at kende de alarmsymptomer, der altid skal føre til hurtig kontakt med egen læge og udvidet udredning. Disse røde flag gør diagnosen IBS usandsynlig og peger på en anden sygdom.

Søg lægehjælp hurtigt, hvis du har mavesymptomer kombineret med: utilsigtet vægttab, blod i afføringen (hverken lyserødt fra hæmorider eller mørkt tjæreagtigt), natlige smerter der vækker dig, feber, jernmangelanæmi, tiltagende diarré uden kendt årsag, eller hvis du er over 50 år med nyopståede tarmsymptomer.

Ved voldsomme akutte mavesmerter, vedvarende opkastninger eller tegn på tarmobstruktion ringer du til lægevagten 1813 (Region Hovedstaden) eller 70 11 31 31 i resten af landet.

Ved livstruende symptomer altid 112.

En førstegangsudredning omfatter blodprøver med fuld blodstatus, CRP, TSH, ferritin, lever- og nyreparametre, samt screening for cøliaki (transglutaminase-antistoffer). Afføringsprøver for calprotectin kan adskille IBS fra inflammatorisk tarmsygdom, idet calprotectin er normal ved IBS men forhøjet ved Crohn eller colitis.

IBS undertyper: hvorfor de er vigtige

IBS inddeles efter det dominerende afføringsmønster i fire undertyper, som bestemmes ud fra Bristol stool scale, en visuel skala over afføringens form.

IBS-D (diarrédominant) er kendetegnet ved hyppig, løs og uformet afføring (Bristol type 6 til 7) i mere end 25 procent af dagene.

IBS-C (forstoppelsesdominant) er kendetegnet ved hård og klumpet afføring (Bristol type 1 til 2) i mere end 25 procent af dagene.

IBS-M (mixed) har både diarré og forstoppelse i mere end 25 procent af dagene hver. IBS-U (unspecified) opfylder ikke entydigt de andre kriterier.

Undertyperne er ikke konstante og kan skifte over tid. Det er afgørende, fordi den farmakologiske behandling er forskellig ved de enkelte undertyper.

Kostbehandling: LOW-FODMAP som førstevalg

Evidensen for kostbehandling ved IBS er i de senere år blevet betydeligt stærkere, og i 2026 anbefaler de fleste danske gastroenterologer en struktureret LOW-FODMAP diæt som første trin ved moderat til svær IBS.

FODMAP står for fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler, og det er korte kæder af kulhydrater, der fermenteres hurtigt i tyndtarmen og tyktarmen og dermed producerer gas og osmotisk vand.

LOW-FODMAP diæten gennemføres i tre faser.

Første fase er en restriktiv eliminationsfase på fire til seks uger, hvor alle høj-FODMAP fødevarer fjernes (løg, hvidløg, hvede, mælk, æbler, pærer, stenfrugter, kål, bælgfrugter, sødestoffer med sorbitol og mannitol).

Anden fase er en systematisk genindførelse af fødevaregrupperne én ad gangen for at identificere personlige triggere. Tredje fase er en individualiseret langtidskost baseret på tolerance.

Studier publiceret i Gut og Gastroenterology viser symptomlindring hos 50 til 75 procent af IBS patienter.

Jeg anbefaler altid, at du gennemfører LOW-FODMAP i samarbejde med en klinisk diætist, idet diæten ellers kan blive unødigt streng, monoton og ernæringsmæssigt utilstrækkelig. Se også sundhed.dk om IBS for uddybende kostråd.

Probiotika og kosttilskud

Probiotika har fået stigende interesse i IBS-behandlingen.

Cochrane-reviews konkluderer, at visse stammer, særligt Bifidobacterium infantis 35624 og en blanding af Lactobacillus og Bifidobacterium, kan reducere oppustethed og mavesmerter hos en del patienter.

Effekten er moderat, og der skal typisk gives fire til otte ugers kur før vurdering.

Opløselige fibre i form af psyllium (loppefrøskaller, Husk) har god evidens ved både IBS-C og IBS-D, fordi de normaliserer afføringens konsistens i begge retninger.

Start med en teskefuld i et glas vand en gang dagligt og øg gradvist. Uopløselige fibre som hvedeklid kan derimod forværre IBS-symptomer og frarådes i akutte perioder.

Pebermynteolie i entero-coated kapsler har i flere randomiserede studier vist symptomlindring og anbefales af British Society of Gastroenterology.

Lægemidler ved IBS: symptommålrettet behandling

Antispasmodika: mebeverin og hyoscinbutylbromid

Antispasmodika bruges til at dæmpe de krampagtige mavesmerter, der er kardinalsymptomet ved IBS. Mebeverin (markedsført som Colofac) virker direkte på tarmens glatte muskulatur uden antikolinerge bivirkninger.

Standarddosering er 135 mg tre gange dagligt cirka 20 minutter før måltid, eller depotformuleringen 200 mg to gange dagligt.

Mebeverin er førstevalg ifølge pro.medicin.dk, fordi præparatet tolereres godt og kan anvendes i længere perioder.

Hyoscinbutylbromid (Buscopan) har antikolinerge egenskaber og kan tages ved akutte smerteanfald i dosis 10 til 20 mg op til fire gange dagligt.

Bivirkninger omfatter mundtørhed, akkommodationsbesvær og urinretention, og præparatet skal bruges med forsigtighed hos ældre og ved glaukom, prostatahypertrofi og myasthenia gravis.

Loperamid ved IBS-D

Ved diarrédominant IBS er loperamid et af de mest anvendte lægemidler. Stoffet virker på my-opioidreceptorer i tarmen og forlænger transittiden uden at passere blod-hjerne-barrieren i terapeutiske doser.

Dosering er 2 mg efter hver løs afføring, maksimalt 16 mg i døgnet. Loperamid kan tages profylaktisk før udflugter, rejser eller vigtige møder.

Præparatet bruges ikke ved akut blodig diarré eller feber.

Laksantia ved IBS-C

Ved forstoppelsesdominant IBS er førstevalg osmotiske laksantia som macrogol (Movicol, Forlax) eller laktulose. Macrogol doseres et til tre breve dagligt opløst i vand.

Stimulerende laksantia som bisakodyl eller natriumpikosulfat bør ikke bruges dagligt i lange perioder. Ved svær behandlingsresistent IBS-C kan speciallægen overveje linaclotide (Constella) eller prucaloprid (Resolor).

Lavdosis antidepressiva: en undervurderet strategi

En af de mest effektive behandlinger af moderat til svær IBS er lavdosis tricykliske antidepressiva og SSRI, anvendt ikke som antidepressiv behandling men som modulatorer af den viscerale smerteforstyrrelse. Amitriptylin i dosis 10 til 25 mg til natten reducerer mavesmerter, normaliserer tarmmotorik (især gavnligt ved IBS-D) og forbedrer søvnen. Effekten indtræder efter to til fire uger. Bivirkninger er mundtørhed, døsighed og i sjældne tilfælde hjerterytmeforstyrrelser hos ældre.

SSRI som citalopram eller sertralin kan anvendes ved IBS-C eller hos patienter, hvor tricykliske antidepressiva ikke tolereres.

Denne strategi har stærk evidens i Cochrane-reviews og anbefales i både amerikanske og europæiske retningslinjer.

Det er vigtigt at understrege over for patienten, at lægemidlet ikke bruges fordi IBS er psykisk, men fordi det påvirker hjerne-tarm-aksen direkte.

Rifaximin: antibiotikum ved IBS-D

Rifaximin er et minimalt absorberbart antibiotikum, der specifikt virker i tarmlumen.

I USA og flere europæiske lande er det godkendt til behandling af IBS-D i kure på 14 dage.

Effekten varer typisk 10 til 12 uger, hvorefter kuren kan gentages ved recidiv.

Rifaximin er mindre udbredt i Danmark og kræver specialistvurdering, men kan være relevant ved behandlingsresistent IBS-D med mistanke om tyndtarmsbakteriel overvækst (SIBO).

Stresshåndtering og kognitiv adfærdsterapi

Hjerne-tarm-aksen er central i IBS, og stress er en veldokumenteret trigger for symptomopblussen.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT), specielt rettet mod IBS, har i flere store studier vist betydelig og vedvarende effekt.

En metaanalyse publiceret i American Journal of Gastroenterology viste effektstørrelser på højde med farmakologisk behandling, og effekten holder i mindst 12 måneder efter afsluttet behandling.

Gut-directed hypnoterapi er en anden evidensbaseret metode, udviklet i Manchester og tilgængelig hos enkelte danske klinikker.

Daglig bevægelse, mindfulness og yoga har moderat evidens, og tilstrækkelig søvn er afgørende, fordi søvnmangel forværrer både smertetærskel og tarmmotorik.

Særlige grupper: graviditet, ældre og børn

Hos gravide kvinder med IBS er tilgangen mere tilbageholdende.

LOW-FODMAP kan anvendes i modificeret form, men bør altid gennemføres i samarbejde med en diætist for at sikre tilstrækkelig ernæring til fosteret.

Mebeverin kan anvendes under graviditet efter individuel vurdering. Loperamid frarådes i første trimester, men kan bruges kortvarigt senere ved behov. Laktulose og macrogol er sikre ved graviditetsrelateret forstoppelse.

Amitriptylin i lav dosis bruges med forsigtighed og kun efter individuel vurdering.

Hos ældre over 65 år skal bivirkningsprofilen af antispasmodika og lavdosis antidepressiva overvejes nøje på grund af antikolinerge bivirkninger, fald og interaktioner med anden medicin.

Pro.medicin.dk anbefaler dosisreduktion af amitriptylin til 10 mg og tæt monitorering. Hos børn og unge er IBS ligeledes hyppigt, og behandlingen er primært kostomlægning, psykologisk støtte og pebermynteolie.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt egen læge i dagtid, hvis du har mistanke om IBS og aldrig tidligere er udredt, hvis dine symptomer forværres trods egenbehandling, eller hvis du udvikler nogle af de røde flag. Uden for åbningstid ringer du til lægevagten 1813 i Region Hovedstaden eller 70 11 31 31 i resten af landet. Ved blodig afføring, voldsomme mavesmerter med feber, eller tegn på dehydrering fra svær diarré, skal du søge akut vurdering. For generel læsning om smerter og mavesymptomer henviser jeg til vores side om smertelindring og maveproblemer. Læs også vores artikel om halsbrand og refluks, som ofte optræder sammen med IBS.

Yderligere information findes på pro.medicin.dk om IBS og hos Sundhedsstyrelsen. IBS er en kronisk tilstand, men med den rette kombination af kost, livsstil, lægemidler og psykologisk støtte opnår størstedelen af patienterne et velreguleret hverdagsliv uden væsentlige symptomer.