Jernmangel: symptomer, kost og jerntabletter

Jernmangel: den hyppigste mangelsygdom i Danmark

Jernmangel er den hyppigste mangelsygdom i både Danmark og resten af verden, og jernmangelanæmi udgør omkring halvdelen af alle anæmitilfælde globalt.

I Danmark anslås det, at 10 til 20 procent af kvinder i den fødedygtige alder har jernmangel, og tallet er endnu højere blandt gravide, hvor op til 40 procent udvikler jernmangel i løbet af graviditeten.

Også mænd og ældre rammes, oftest sekundært til blødning fra mave-tarm-kanalen eller kronisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har gennem årene skærpet anbefalingerne, og pro.medicin.dk opdaterer løbende doseringsvejledningerne for perorale og intravenøse jernpræparater.

Jeg vil i denne kliniske gennemgang forklare, hvordan jernmangel opstår, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvordan tilstanden diagnosticeres ved hjælp af hæmoglobin (Hb), ferritin og transferrinmætning, og hvilke behandlingsmuligheder der er i 2026.

Jeg tager udgangspunkt i sundhed.dk patienthåndbogen, pro.medicin.dk og Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske vejledning.

Hvorfor har kroppen brug for jern?

Jern er et essentielt sporstof, der indgår i hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer, hvor det binder ilt og transporterer det fra lungerne til kroppens væv.

Jern indgår også i myoglobin i musklerne og i en række enzymer, der er afgørende for energiproduktion, DNA-syntese og immunforsvar.

Voksne mennesker indeholder typisk tre til fire gram jern.

Hovedparten sidder i hæmoglobin, en mindre del i depoter som ferritin og hæmosiderin i lever, milt og knoglemarv, og en lille rest i transportproteinet transferrin.

Jernbalancen er tæt reguleret af hormonet hepcidin, som produceres i leveren og styrer optagelsen i tarmen samt frigivelsen fra depoter.

Ved inflammation stiger hepcidin, og optagelsen falder, hvilket er årsagen til den såkaldte anæmi ved kronisk sygdom.

Ved jernmangel falder hepcidin, og optagelsen stiger, men hvis tilførslen er utilstrækkelig, tømmes depoterne, og der opstår jernmangelanæmi.

Symptomer på jernmangel

Symptomerne på jernmangel udvikles snigende og overses ofte i månedsvis.

De klassiske tegn er træthed, nedsat fysisk ydeevne, åndenød ved anstrengelse, svimmelhed, hovedpine og bleghed af hud og slimhinder.

Mange oplever hårtab, skøre negle, tør hud, revnede mundvige (cheilosis) og en glat rød tunge (atrofisk glossitis).

Et særligt karakteristisk symptom er restless legs syndrome, hvor du har en ubehagelig krybende fornemmelse i benene især om aftenen og natten.

Pica, hvor du får trang til at spise is, jord eller stivelse, er et klassisk men sjældent tegn på udtalt jernmangel.

Hos børn kan jernmangel give koncentrationsbesvær og påvirket kognitiv udvikling. Hos kvinder med kraftige menstruationer er træthed ofte det dominerende symptom.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt egen læge, hvis du har længerevarende træthed, åndenød ved sædvanlig aktivitet, svimmelhed, hjertebanken eller ovenstående symptomer i kombination.

Akut lægekontakt er nødvendig ved: brystsmerter, svær åndenød, synkope (besvimelse), sort eller tjæreagtig afføring, frisk blod i afføringen, eller kraftig menstruationsblødning der varer over en uge.

Ring til lægevagten på 1813 i Region Hovedstaden eller 70 11 31 31 i resten af landet. Ved brystsmerter eller bevidsthedstab altid 112.

Diagnose: de vigtige blodprøver

Diagnosen jernmangel og jernmangelanæmi stilles ved en kombination af fuld blodstatus og jernstatus. Hæmoglobin (Hb) måles i mmol per liter i Danmark.

Nedre normalgrænse er cirka 7,3 mmol/L for kvinder og 8,3 mmol/L for mænd. Ved Hb under denne grænse foreligger anæmi, og yderligere typning er nødvendig.

Middelcellevolumen (MCV) viser gennemsnitsstørrelsen på de røde blodlegemer.

Ved jernmangel er MCV lav (mikrocytær anæmi, MCV under 82 fL), i modsætning til megaloblastær anæmi ved B12- eller folinsyremangel, hvor MCV er høj.

Ferritin er det vigtigste mål for jerndepoternes størrelse. Normalt ferritin hos voksne er 30 til 300 mikrogram/L hos mænd og 15 til 200 hos kvinder.

Ferritin under 30 indikerer tømt jerndepot, selv før Hb falder. Ferritin er dog en akutfasereaktant og stiger ved inflammation, hvilket kan maskere jernmangel.

I disse tilfælde bruges transferrinmætningen (TSAT), der er lav (under 20 procent) ved jernmangel.

Ved nyopdaget jernmangelanæmi hos mænd og hos postmenopausale kvinder skal blødning fra mave-tarm-kanalen altid overvejes og udredes med faeces-hæmotest, gastroskopi og koloskopi. Dette er en standardprocedure ifølge sundhed.dk og retningslinjerne fra Dansk Kirurgisk Selskab.

Årsager til jernmangel

De hyppigste årsager til jernmangel varierer med alder og køn. Hos kvinder i den fødedygtige alder er kraftige menstruationer den dominerende årsag.

En normal menstruationsblødning er 30 til 40 milliliter over hele cyklus, og blødninger over 80 ml regnes som menoragi.

Hos gravide skyldes jernmangel det stigende plasmavolumen og fosterets behov; Sundhedsstyrelsen anbefaler jerntilskud i anden halvdel af graviditeten.

Hos mænd og postmenopausale kvinder er den hyppigste årsag okkult blødning fra mave-tarm-kanalen fra mavesår, gastrit, tarmpolypper, divertikler, hæmorider eller i værste fald tarmkræft.

Andre årsager er cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom, nyligt bariatrisk kirurgi (gastric bypass), blodtab gennem urinvejene (hæmaturi), hyppige bloddonationer, kronisk nyresygdom, og ensidig kost.

Vegetarer og veganere har højere risiko, fordi ikke-hæm-jern fra planteføde absorberes dårligere end hæm-jern fra animalske kilder.

Kostbehandling af jernmangel

Kost alene kan ikke behandle en etableret jernmangelanæmi, men den er afgørende for at forebygge recidiv og understøtte den medicinske behandling.

Hæm-jern findes i rødt kød, lever, fjerkræ og fisk og absorberes i 15 til 35 procent.

Ikke-hæm-jern findes i grønne bladgrøntsager (spinat, grønkål), bælgfrugter (linser, bønner, kikærter), rødbeder, fuldkornsprodukter og nødder, men absorberes kun i 2 til 20 procent.

Vitamin C (askorbinsyre) øger optagelsen af ikke-hæm-jern betydeligt ved at reducere jern fra ferri- til ferroform.

Drik derfor gerne et glas appelsinjuice eller spis en peberfrugt til et måltid med jernrige planter.

Kalcium, mælkeprodukter, kaffe, te (især sort og grøn) og rødvin hæmmer derimod optagelsen og bør ikke indtages samtidigt med jernholdige måltider eller jerntabletter. Vent mindst en time.

Oralt jern: førstevalg ved jernmangelanæmi

Peroralt (oralt) jern er førstevalg ved jernmangelanæmi uden komplicerende faktorer. I Danmark bruges overvejende ferrosulfat, ferrofumarat eller ferropolymaltose.

Pro.medicin.dk anbefaler en standarddosering på 100 til 200 mg elementært jern dagligt for voksne med jernmangelanæmi.

Bemærk at tabletdeklarationen typisk angiver ferrosulfat- eller ferrofumarat-mængden, mens det kliniske mål er elementært jern.

Niferex er et af de mest anvendte præparater i Danmark.

Det indeholder jern (III) polymaltosekompleks og doseres 100 mg elementært jern to gange dagligt ved manifest jernmangelanæmi, eller 100 mg dagligt ved profylakse i graviditet.

Niferex tolereres generelt bedre end ferrosulfat, fordi frigivelsen er langsommere. Ferrum tabletter indeholder ferrofumarat og findes i håndkøb i lavere styrker (typisk 65 mg elementært jern).

Duroferon og Ferro Duretter er andre danske mærker.

Nyere evidens fra studier publiceret i Blood og Lancet Haematology tyder på, at dosering hver anden dag eller en gang dagligt faktisk kan give bedre total absorption end flere doser, fordi høje doser udløser hepcidinstigning, der blokerer optagelsen i 24 til 48 timer.

Mange danske gastroenterologer overgår derfor til dosering en gang dagligt eller hver anden dag, særligt hos patienter med udtalte bivirkninger.

Bivirkninger og praktiske råd

Op mod 30 til 50 procent af patienter på peroralt jern oplever mave-tarm-bivirkninger i form af kvalme, forstoppelse, diarré, mavesmerter og metalsmag.

Afføringen bliver mørk eller sort, hvilket er helt normalt og ikke tegn på blødning.

Jerntabletter tages bedst på tom mave for at maksimere optagelsen, men kan tages til et let måltid, hvis maveforstyrrelserne er udtalte.

Tag ikke jern sammen med mælk, kaffe, te, calciumtilskud, magnesium, zink, antacida eller protonpumpehæmmere.

Behandlingen fortsættes i tre til seks måneder efter normalisering af Hb for at genopbygge jerndepoterne. Ferritin skal op over 50, helst 100 mikrogram/L, før behandlingen afsluttes. Se også vores artikel om D-vitaminmangel og kosttilskud generelt.

Intravenøst jern: når oralt behandling ikke er nok

Intravenøst jern er indiceret ved: intolerance over for oralt jern, manglende respons på oralt jern (compliance-problemer er hyppig årsag), malabsorption (inflammatorisk tarmsygdom, cøliaki, bariatrisk kirurgi), kronisk blødning hvor oralt jern ikke kan følge med, behov for hurtig normalisering (for eksempel præoperativt eller sent i graviditet), samt ved kronisk nyresygdom på dialyse.

Jernkarboxymaltose (Ferinject) er det mest anvendte intravenøse jernpræparat i Danmark.

Det gives som en infusion over 15 til 30 minutter og kan administreres i doser op til 1000 mg per infusion, med mulighed for gentagelse efter en uge.

Ferinject giver typisk fuld korrektion af jerndepoterne efter en til to infusioner, og Hb stiger typisk 10 til 20 gram per liter over fire uger.

Bivirkninger omfatter forbigående hovedpine, kvalme, hypofosfatæmi (der kan vare uger) og i sjældne tilfælde anafylaksi. Monoferric (ferriderisomaltose) er et nyere alternativ, der kan gives i højere enkeltdoser.

Jernmangel i graviditeten

Graviditet er en særlig situation, hvor jernbehovet stiger markant.

Det samlede jernbehov i en hel graviditet er cirka 1000 mg, fordelt på fosterets behov (300 mg), placenta (50 mg), stigende plasmavolumen (450 mg) og blodtab ved fødsel (200 mg).

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager jerntilskud på 40 til 50 mg elementært jern dagligt fra uge 20 og frem til ophør af amning, med mindre ferritin er meget høj ved graviditetens start.

Ved etableret jernmangelanæmi i graviditeten øges dosis til 100 til 200 mg elementært jern dagligt. Niferex og Ferrum tolereres godt af de fleste gravide. Intravenøst jern (Ferinject, Monoferric) kan anvendes fra andet trimester ved svær jernmangelanæmi eller ved intolerance over for oralt jern. Ubehandlet jernmangelanæmi i graviditeten øger risikoen for præterm fødsel, lav fødselsvægt og postpartum depression. Se også graviditet for bredere information.

Opfølgning og langtidsperspektiv

Efter opstart af jernbehandling skal Hb og ferritin kontrolleres efter fire til otte uger.

Hb bør stige mindst 10 gram per liter (cirka 0,6 mmol/L) inden for fire uger ved korrekt behandling.

Manglende respons skal altid udredes for fortsat blødning, dårlig compliance, malabsorption eller fejldiagnose. Når Hb er normaliseret, fortsættes behandlingen yderligere tre til seks måneder for at genopbygge depoterne.

Kvinder med kraftige menstruationer og gravide kan have behov for langvarig vedligeholdelsesdosering.

Udredning af årsagen til jernmangel er mindst lige så vigtig som selve behandlingen.

Hvis en grundlæggende årsag (for eksempel kraftige menstruationer, cøliaki eller gastrointestinal blødning) ikke identificeres og behandles, vil jernmanglen recidivere hver gang behandlingen afsluttes.

Ved cøliaki kan jernmangel være det eneste symptom, og transglutaminase-antistoffer bør altid måles ved uforklaret jernmangelanæmi.

Hos kvinder med menoragi kan gynækologisk udredning, hormonspiral (Mirena) eller ablation af endometriet være relevant. Kontakt egen læge for et samlet behandlingsoplæg.

Yderligere information findes på sundhed.dk om jernmangelanæmi og pro.medicin.dk. Jernmangel er en behandlelig tilstand, og med korrekt diagnostik og behandling normaliseres både blodværdier og livskvalitet hos langt størstedelen af patienterne.