Problemer med stofskiftet? Symptomer og test

Skjoldbruskkirtlen: den lille kirtel med stor betydning

Skjoldbruskkirtlen, også kaldet glandula thyreoidea, er en sommerfugleformet kirtel, der ligger foran luftrøret lige under strubehovedet.

Den vejer kun 15 til 25 gram, men producerer de hormoner, som styrer forbrændingen i stort set hver eneste celle i kroppen.

Når kirtlen fungerer normalt, mærker du ingenting.

Når den producerer for lidt eller for meget hormon, kan hele kroppen komme ud af balance, og symptomerne kan være så snigende, at de ofte misforstås som stress, naturlig aldring eller overgangsalder.

I Danmark skønnes det ifølge sundhed.dk og Dansk Thyreoidea Selskab, at omkring hver tyvende kvinde og hver hundrede mand på et tidspunkt i livet udvikler en klinisk sygdom i skjoldbruskkirtlen.

Risikoen stiger med alderen, og kvinder rammes fem til ti gange oftere end mænd.

Jeg vil i denne tekst give dig en klinisk og grundig gennemgang af, hvordan du genkender symptomerne, hvilke blodprøver lægen rekvirerer, og hvordan de to hyppigste sygdomme, Hashimotos thyroiditis og Graves sygdom, behandles i det danske sundhedssystem.

Kirtlens funktion: T4, T3 og TSH i kort form

Skjoldbruskkirtlen producerer hovedsageligt to hormoner: thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). T4 er det primære hormon i blodet, men T3 er det biologisk aktive.

I cellerne omdannes T4 til T3, som binder sig til receptorer i kernen og regulerer forbrændingen, hjerterytmen, varmeproduktionen, humøret og stofskiftet i nærmest hvert eneste organ.

Hypofysen i hjernen overvåger koncentrationen af T4 og T3 og frigiver thyreoideastimulerende hormon (TSH) for at holde balancen.

Er der for lidt hormon i blodet, stiger TSH for at presse kirtlen til at producere mere. Er der for meget, falder TSH.

Derfor er TSH langt den mest følsomme blodprøve, når lægen skal vurdere skjoldbruskkirtlens funktion.

En enkelt TSH-måling afslører i de fleste tilfælde, om du har hypothyreose, hyperthyreose eller en normal funktion.

Hypothyreose: når kirtlen producerer for lidt

Hypothyreose, også kaldet for lavt stofskifte, opstår når skjoldbruskkirtlen ikke længere producerer tilstrækkeligt med T4 og T3.

I Danmark er langt den hyppigste årsag Hashimotos thyroiditis, en autoimmun sygdom hvor kroppens eget immunsystem danner antistoffer (TPO-antistoffer) mod kirtlens væv.

Med tiden bliver kirtlen inflammeret, skrumper og mister evnen til at producere hormon.

Andre årsager kan være tidligere radiojodbehandling, operation, medicin (amiodaron, lithium) og meget sjældent jodmangel, som er stort set udryddet i Danmark takket være jodberigelse af salt.

Klassiske symptomer på for lavt stofskifte

Symptomerne kommer snigende gennem måneder eller år. Mange patienter tilskriver dem stress, overarbejde eller alder. De hyppigste klager er:

• Træthed og energiløshed, der ikke forsvinder efter søvn
• Vægtstigning trods uændret kost
• Kuldskærhed, kolde hænder og fødder
• Tør hud, brækkelige negle og håraftab, særligt i øjenbrynenes ydre tredjedel
• Forstoppelse
• Koncentrationsbesvær, langsom tankegang og hukommelsesproblemer
• Depression og nedtrykt humør
• Uregelmæssig eller kraftig menstruation hos kvinder
• Muskel- og ledsmerter
• Hæs eller dybere stemme
• Puffy ansigt, hævelse omkring øjnene
• Langsom puls

Jo mere udtalt hormonmanglen er, desto tydeligere bliver billedet. Ubehandlet hypothyreose kan i sjældne tilfælde udvikle sig til myksødem med nedsat bevidsthed, lav kropstemperatur og hjerteproblemer, et akut tilfælde der kræver indlæggelse.

Hyperthyreose: når kirtlen løber for stærkt

Hyperthyreose, højt stofskifte, er det modsatte: for meget T4 og T3. Den hyppigste årsag i Danmark er Graves sygdom, hvor antistoffer (TRAb) binder sig til TSH-receptoren og stimulerer kirtlen til overproduktion. Graves rammer især kvinder i alderen 20 til 50 år og har ofte familiær disposition. Andre årsager er toksisk knudestruma (et eller flere autonome knuder, der producerer hormon uden om hypofysens kontrol), thyroiditis (inflammation med frigivelse af oplagret hormon) og overdosering af levothyroxin.

Klassiske symptomer på for højt stofskifte

• Hjertebanken, hurtig puls og atrieflimren hos ældre
• Vægttab trods normal eller øget appetit
• Varmeintolerance og øget svedproduktion
• Indre uro, irritabilitet og angst
• Søvnbesvær
• Finrystende hænder
• Tynd, fedtet hud og fint hår
• Hyppig afføring eller diarré
• Muskelsvaghed, særligt i lår og overarme
• Uregelmæssig eller svag menstruation
• Udstående øjne (exoftalmus) og synsforstyrrelser ved Graves sygdom
• Synlig eller følbar struma på halsen

Hos ældre kan symptomerne være atypiske: kun vægttab, apati eller nyopstået atrieflimren uden den klassiske uro. Ubehandlet hyperthyreose øger risikoen for osteoporose, hjertearytmier og i sjældne tilfælde thyreotoksisk krise, en livstruende tilstand.

Blodprøver: hvordan stilles diagnosen?

Hvis du genkender flere af ovenstående symptomer, bør du kontakte din egen læge. Diagnosen stilles næsten altid ved en enkel blodprøve. Din læge starter som regel med TSH.

Er TSH normal (cirka 0,3 til 4,0 mIE/L, lokal referenceramme varierer), er klinisk relevant hypo- eller hyperthyreose praktisk taget udelukket.

Er TSH forhøjet, måles frit T4 (FT4) for at afgøre om du har manifest hypothyreose (lav FT4) eller subklinisk hypothyreose (normal FT4).

Er TSH undertrykt, måles både FT4 og frit T3 (FT3).

Ved mistanke om autoimmun sygdom måles antistoffer: TPO-antistoffer bekræfter Hashimoto, og TRAb bekræfter Graves.

Ved knudestruma eller ved behov for at skelne mellem årsager til hyperthyreose henvises du til ultralyd af halsen og scintigrafi (radioaktivt jod- eller teknetium-scanning) i et endokrinologisk ambulatorium.

Hvis der findes knuder større end 10 til 15 mm, kan finnålsbiopsi blive aktuel for at udelukke kræft.

Læs mere om symptomer, prøver og årsager på sundhed.dk's patienthåndbog om stofskiftet.

Behandling af hypothyreose: levothyroxin

Behandlingen er livslang og enkel: syntetisk T4 i tabletform, kaldet levothyroxin. Lægemidlet findes som Eltroxin og Euthyrox på det danske marked og erstatter præcist det hormon, kirtlen ikke længere kan producere. Startdosis hos yngre voksne uden hjertesygdom er typisk 50 til 100 mikrogram dagligt. Hos ældre og hjertesyge startes lavere, 25 mikrogram, med langsom optrapning for ikke at belaste hjertet. Læs mere om behandlingen på vores sider om levothyroxin og Euthyrox.

Dosis justeres ud fra TSH, som måles første gang 6 til 8 uger efter behandlingsstart og derefter årligt, når du er i stabil dosis. Målet er TSH mellem 0,5 og 2,5 mIE/L hos de fleste. Levothyroxin tages som regel om morgenen på tom mave, 30 til 60 minutter før morgenmad eller andre lægemidler, da kalktilskud, jerntilskud, kaffe og visse fødevarer kan nedsætte optagelsen. Ved graviditet øges dosis typisk med 25 til 30 procent i første trimester, og TSH følges tæt. Ved tilstrækkelig dosis forsvinder symptomerne gradvist over uger til måneder, og de fleste kan leve et helt normalt liv. Se også vores oversigt over skjoldbruskkirtel-behandlinger.

Behandling af hyperthyreose: tre muligheder

Ved hyperthyreose er der tre anerkendte behandlingsveje, og valget afhænger af årsag, alder, sygdommens sværhedsgrad og ønske om graviditet.

Thyreostatika

Thiamazol (methimazol) er førstevalg i Danmark ved Graves sygdom og mindre tilfælde af toksisk knudestruma. Thiamazol hæmmer syntesen af T4 og T3 i kirtlen.

Startdosis er typisk 10 til 30 mg dagligt, nedtrappet efter blodprøvesvar. Behandlingen varer oftest 12 til 18 måneder ved Graves, hvorefter cirka halvdelen opnår varig remission.

Propylthiouracil (PTU) bruges i første trimester af graviditet og ved thyreotoksisk krise, men giver oftere leverpåvirkning og er andenvalg i øvrigt.

Almindelige bivirkninger er hududslæt og kløe, som oftest forsvinder ved dosisjustering.

Sjælden men alvorlig bivirkning er agranulocytose (farligt fald i hvide blodlegemer), som kræver akut kontakt med lægen ved feber eller ondt i halsen under behandlingen.

Radiojodbehandling

Radioaktivt jod (I-131) gives som enkelt kapsel eller drik. Jodet optages i kirtlen, hvor stråling ødelægger de overaktive celler.

De fleste patienter udvikler efter behandlingen permanent hypothyreose og overgår til livslang levothyroxin. Metoden er effektiv, billig og sikker for naboer og familie efter få dages forsigtighedsregler.

Den bruges ikke ved graviditet eller amning og bør udskydes ved aktiv Graves-øjensygdom, som kan forværres.

Operation (thyreoidektomi)

Fuld eller delvis fjernelse af skjoldbruskkirtlen tilbydes ved stor struma med tryksymptomer, ved mistanke om kræft, ved svær Graves-øjensygdom eller ved graviditetsønske inden for kort tid. Indgrebet udføres af specialiserede kirurger og kræver livslang levothyroxin efter totalfjernelse.

Subklinisk sygdom: en gråzone

Ved subklinisk hypothyreose (TSH let forhøjet, FT4 normal) uden symptomer observerer man ofte blot med årlig blodprøve. Ved TSH over 10 mIE/L eller ved symptomer anbefales behandling.

Ved subklinisk hyperthyreose (TSH undertrykt, FT4 og FT3 normale) vurderes risikoen for knogleskørhed og atrieflimren, særligt hos ældre kvinder, og behandling overvejes individuelt.

Graviditet og skjoldbruskkirtel

Skjoldbruskkirtelfunktion er særlig kritisk i graviditet, da fostret i første trimester er fuldstændig afhængigt af moderens hormoner for hjerneudvikling.

Ubehandlet hypothyreose under graviditet øger risikoen for abort, for tidlig fødsel og nedsat intelligens hos barnet.

Alle gravide med kendt thyreoideasygdom, familiær disposition eller symptomer bør få målt TSH tidligt i graviditeten.

Dosis af levothyroxin øges som regel straks ved erkendt graviditet og følges hver 4. til 6. uge.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Bestil tid hos egen læge, hvis du har flere af ovenstående symptomer i mere end nogle uger. Blodprøve er enkel, billig og findes på alle laboratorier. Ved hjertebanken, voldsomt vægttab, udstående øjne eller kraftig struma bør du søge hurtig vurdering.

Søg akut hjælp ved brystsmerter, udtalt åndenød, kraftig hjertebanken med svimmelhed, nyopstået forvirring eller feber under behandling med thyreostatika.

Uden for almindelig åbningstid ringer du i Region Hovedstaden til 1813 og i resten af landet til lægevagten på 70 11 31 31. Ved livstruende symptomer altid 112.

Lægemiddelstyrelsen samler officielle informationer om thyreoideamedicin på laegemiddelstyrelsen.dk, og du finder ren evidensbaseret gennemgang af stofferne hos pro.medicin.dk.

Knuder i kirtlen: hvornår er det farligt?

Op mod hver fjerde voksne har påviselige knuder i skjoldbruskkirtlen ved ultralyd, men kun cirka 5 procent af disse er maligne.

Knuder vurderes altid med ultralyd, TSH og i mange tilfælde finnålsbiopsi. Mistænkelige træk er mikrokalcifikationer, uregelmæssig afgrænsning, højde større end bredde og fast konsistens.

Malignt potentiale øges ved strålebehandling mod halsen i barndommen, familiær disposition for thyreoideakræft og hurtig vækst.

Heldigvis er de fleste thyreoideacancere papillære og har fremragende prognose med kirurgi og i udvalgte tilfælde radiojod.

Opsummering: sådan opdager du skjoldbruskkirtelproblemer

De vigtigste takeaways: hypothyreose giver træthed, vægtstigning, kuldskærhed og langsomhed. Hyperthyreose giver uro, hjertebanken, vægttab og varmeintolerance. Diagnosen stilles ved en enkel TSH-blodprøve. Behandlingen er veletableret, sikker og som regel meget effektiv. Livslang kontrol sikrer, at du lever et helt normalt liv med stabilt stofskifte. Tøv ikke med at få målt TSH, hvis du genkender symptomerne. En lille prøve kan ændre dit energiniveau, dit humør og din dagligdag markant.