Hvad hjælper mod rosacea? Cremer og behandlinger

Rosacea: en kronisk hudlidelse med et klinisk mønster

Rosacea er en af de hyppigste kroniske hudlidelser i Danmark og Nordeuropa.

Internationalt anslås prævalensen til 5 til 10 procent af voksne, og i Danmark, hvor andelen af personer med let nordisk hud er høj, ligger tallene i den øvre ende.

Sundhed.dk og Dansk Dermatologisk Selskab beskriver rosacea som en tilstand med kroniske inflammatoriske forandringer i ansigtshuden, karakteriseret ved rødme, synlige kar (teleangiektasier), papler, pustler og i nogle tilfælde fortykkelse af huden.

Jeg vil i denne guide gennemgå, hvad rosacea er, hvilke subtyper der findes, hvordan du identificerer dine triggere, og hvilke behandlinger der virker. Jeg tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Dansk Dermatologisk Selskab, pro.medicin.dk og Lægemiddelstyrelsen.

Fire subtyper af rosacea

Klinisk inddeles rosacea i fire subtyper, som ofte overlapper hos den samme patient.

Erytematotelangiektatisk rosacea (ETR) viser sig som vedvarende rødme i midten af ansigtet og synlige karstrøge (teleangiektasier) på kinderne og næsen. Patienten oplever ofte brændende og sviende fornemmelse.

Papulopustuløs rosacea giver papler og små pustler, der minder om akne, men uden komedoner (hudorme). Huden omkring er ofte rød, og udslættet sidder typisk centralt i ansigtet.

Fymatøs rosacea er en sjælden men synlig variant med fortykkelse af huden, særligt på næsen (rhinophyma), hvor huden bliver klumpet og irregulær. Ses hyppigst hos mænd over 50 år.

Okulær rosacea påvirker øjnene med irritation, tørhed, rødme på øjenlågskanten (blefaritis) og i svære tilfælde keratitis. Op mod halvdelen af rosacea-patienter har øjensymptomer.

Hvad udløser rosacea? Typiske triggere

Rosacea er sandsynligvis multifaktoriel med genetiske, immunologiske og mikrobiologiske komponenter.

Vi ved, at Demodex folliculorum-mider findes i øget antal i rosacea-huden, og at neurogen inflammation spiller en central rolle.

I praksis mærkes det som, at bestemte udløsende faktorer (triggere) får symptomerne til at blusse op.

De klassiske triggere er: alkohol, særligt rødvin og mørke spiritussorter. Krydret mad, varme drikke, skarp ost og store måltider. UV-stråling og sol er den hyppigste enkelttrigger.

Varme og kulde, især pludselige temperaturforandringer, vind og sauna. Motion med stigende kernetemperatur. Stress og følelsesmæssige udsving.

Topikale steroider misbrugt i ansigtet, visse kosmetikprodukter med alkohol, mentol eller parfume. Visse lægemidler som nicotinamid og vasodilaterende midler kan også forværre tilstanden.

En tryk på sund hudhygiejne med milde sulfatfri rensere, fugtgivende uden parfume og konsekvent bredspektret solcreme SPF 30 til 50 er hjørnestenen i rosaceabehandling og skal følges uanset anden medicin.

Topikale lægemidler: lokal behandling

Lokalbehandling er førstevalg ved mild til moderat papulopustuløs rosacea og ved vedvarende rødme. Der findes flere veldokumenterede præparater i Danmark.

Metronidazol

Metronidazol som creme (0,75 procent) eller gel (1 procent) har været en hjørnesten i rosaceabehandling i over 30 år. Den virker formentlig via antiinflammatoriske og antibakterielle mekanismer på de røde papler og pustler. Den bruges en til to gange dagligt i otte til tolv uger med klinisk respons hos de fleste. Metronidazol er veltolereret og kan bruges langtid med få bivirkninger (let irritation, tørhed). Recept hos lægen.

Azelainsyre

Azelainsyre (15 procent gel, kendt som Finacea eller Skinoren) virker mod både inflammationen og overfladebakterier.

Den reducerer papler og pustler effektivt og har også en mild lysegørende effekt, der kan dæmpe postinflammatorisk hyperpigmentering.

Azelainsyre anvendes to gange dagligt, og effekten ses over fire til tolv uger. En mindre del oplever stikkende eller brændende fornemmelse de første uger, særligt ved irriteret hud.

Ivermectin (Soolantra)

Ivermectin 1 procent creme (Soolantra) er et nyere og særdeles effektivt valg. Den virker på Demodex-miden og har en stærk antiinflammatorisk effekt. Soolantra har i flere studier vist bedre effekt end metronidazol efter 12 ugers behandling og er i dag førstevalg hos mange dermatologer ved moderat til svær papulopustuløs rosacea. Den bruges en gang dagligt, og effekten ses typisk inden for fire uger. Tåles oftest godt, med mild rødme og tørhed som de hyppigste bivirkninger.

Brimonidin (Mirvaso)

Brimonidin 3 mg/g gel (Mirvaso) er en alpha-2-adrenerg agonist, der konstringerer de små ansigts kar og derved reducerer den synlige rødme.

Virkningen er symptomatisk og varer 6 til 12 timer efter påsmøring.

Mirvaso er nyttigt ved erytematotelangiektatisk rosacea og ved enkelte begivenheder hvor man ønsker reduceret rødme, men den kurerer ikke den underliggende tilstand.

Nogle patienter oplever paradokst rebound-flush når effekten aftager, og bør starte med små mængder på en del af ansigtet for at teste tolerancen.

Andre topikale midler

Oxymetazolin 1 procent creme er en nyere alternativ til brimonidin med lignende karkonstringerende effekt. Topikale minocyklin-foam-præparater er godkendt i USA, men ikke endnu almindeligt tilgængelige i Danmark.

Topikale steroider bør ikke bruges ved rosacea, da de på længere sigt forværrer tilstanden og kan inducere steroidinduceret rosacea.

Orale lægemidler: systemisk behandling

Ved moderat til svær papulopustuløs rosacea, eller når topikal behandling ikke slår til, tillægges orale antibiotika. Vigtigt er det at forstå, at antibiotika her virker i lav, subantimikrobiel dosis via deres antiinflammatoriske virkning, ikke ved at slå bakterier ihjel.

Doxycyklin i subantimikrobiel dosis

Doxycyklin er standardvalget. I Danmark bruges 40 mg dagligt i retardformulering (subantimikrobiel dosis, Oracea-ækvivalent) eller 50 til 100 mg klassisk, typisk i tre til fire måneder.

Den subantimikrobielle dosis er stærkt antiinflammatorisk uden at drive resistensudvikling, og den er førstevalg ved moderat rosacea.

Ved mere traditionelle doser kræves solbeskyttelse på grund af fototoksicitet, undgåelse af samtidig jerntilskud og mejeri (chelation med kalcium), og bør ikke gives til gravide eller børn under 12 år.

Minocyklin og tetracyklin

Minocyklin 100 mg dagligt og tetracyklin har traditionelt været anvendt ved rosacea, men bruges mindre i dag på grund af større bivirkningsprofil, særligt minocyklins risiko for autoimmune bivirkninger og pigmentering.

Isotretinoin

Ved meget svær, terapiresistent rosacea, herunder fymatøs rosacea, kan lav dosis isotretinoin (0,25 til 0,5 mg/kg/dag) overvejes under dermatologisk supervision. Isotretinoin er kraftigt teratogent og kræver strenge graviditetsforholdsregler, regelmæssige blodprøver og tæt opfølgning.

Laser og IPL: mod synlige kar og rødme

Laser og Intenst Pulseret Lys (IPL) er veletablerede behandlinger af teleangiektasier og vedvarende rødme.

De virker ved at levere lysenergi, der selektivt opvarmer og destruerer blodkarret uden at beskadige huden omkring.

Fem til seks behandlinger med fire til seks ugers mellemrum giver oftest god varig effekt.

Specifikke teknologier er pulsed dye-laser (PDL, 585 eller 595 nm), KTP-laser (532 nm) og IPL (500 til 1.200 nm). I Danmark tilbydes disse i hudlægepraksis og private klinikker.

Offentligt tilskud gives sjældent, da behandlingen regnes som kosmetisk, medmindre generne er funktionsnedsættende.

Ved rhinophyma kan abluterende laser (CO2 eller erbium-YAG) skulpturere den fortykkede hud. Dette er en kirurgisk-kosmetisk procedure, der udføres af specialister.

Okulær rosacea: øjnenes behandling

Op mod halvdelen af rosacea-patienter har okulære symptomer. Behandlingen omfatter dagligt skrubning af øjenlågskanten med varm vaskeklud og mild sæbe, kunstige tårer uden konserveringsmiddel, og i svære tilfælde oral doxycyklin. Ved keratitis eller stærke symptomer henvises til øjenlæge.

Daglig hudpleje: grundlæggende men afgørende

Uden god hudplejerutine er selv den bedste medicin mindre effektiv. Mine anbefalinger til rosacea-patienter er:

Mild, sulfatfri rensegel eller syntetisk detergent én til to gange dagligt. Undgå varmt vand; brug lunt. Dup tør, gnid ikke. Let, parfumefri fugtighedscreme med ceramider eller hyaluronsyre.

Undgå mentol, alkohol og astringerende toner. Solbeskyttelse hver dag, året rundt: bredspektret SPF 30 til 50 med mineralske filtre (zinkoxid, titaniumdioxid) er oftest det mildeste valg.

Undgå skrubbemidler, AHA-BHA-syrer i høj koncentration og retinol indtil huden er stabil. Makeup må gerne bruges, men vælg mineralbaseret uden parfume.

Rosacea og livsstil

Trigger-identifikation er en af de mest undervurderede indsatsområder.

Før dagbog over hvad du spiser, drikker, smører på og hvilken temperatur du opholder dig i, kombineret med en daglig score af rødme og papler.

Mønsteret plejer at vise sig inden for 4 til 6 uger.

Regelmæssig, moderat motion er gavnligt men kan udløse flush. Tricket er at dyrke sport i kølige omgivelser, drikke koldt vand og undgå saunaer lige efter. Stresshåndtering med søvn, mindfulness og motion reducerer hyppigheden af opblussen.

Hvornår skal du se en læge?

Kontakt egen læge eller få henvisning til dermatolog hvis du har vedvarende rødme, papler eller pustler i midten af ansigtet; hvis tilstanden påvirker din livskvalitet; hvis du har øjensymptomer; eller hvis du mistænker fymatøs forandring.

Ring lægevagten 1813 (Region Hovedstaden) eller 70 20 22 00 ved akutte problemer udenfor åbningstid. Ring 112 ved livstruende tilstande.

Mere information findes på sundhed.dk's side om rosacea og hos Lægemiddelstyrelsens officielle vejledninger. Se også vores oversigter over hudbehandlinger og acne, samt vores side om metronidazol.

Rosacea og psykisk velbefindende

Mange patienter oplever, at rosacea ikke kun er en hudsygdom, men også en psykisk belastning.

Studier har vist, at rosacea er forbundet med øget forekomst af angst, depression og nedsat livskvalitet, særligt hos yngre patienter med svær papulopustuløs rosacea og hos patienter med fymatøse forandringer.

Rødmen kan fejlagtigt tolkes som alkoholmisbrug eller forlegenhed, og flushepisoder udløst af banale triggere som et glas vin i et selskab kan føles stigmatiserende.

Jeg anbefaler, at du tager symptomerne alvorligt og ikke lader dig afskrække af, at rosacea af og til omtales som "bare rødme".

En effektiv behandling giver både fysisk og psykisk lindring, og du har ret til at blive henvist til dermatolog, hvis praksislægens første skridt ikke slår til.

Hvornår forværres rosacea? Graviditet, menopause og årstider

Rosacea kan skifte karakter i løbet af livet.

Under graviditet forværres tilstanden hos nogle, bedres hos andre, og behandlingsvalgene begrænses: metronidazol creme betragtes som sikker, azelainsyre er acceptabel, mens ivermectin og orale tetracykliner undgås.

Ved menopausen kan hedetur og hormonelle ændringer forværre rødmen, og HRT kan i nogle tilfælde hjælpe.

Vinterens kolde vind og indendørs tørke belaster huden, mens forår og soleksponering udløser mange flush-episoder.

En struktureret årstidsplan med intensiveret fugtpleje om vinteren og konsekvent SPF om sommeren er vejen frem.

Opsummering: hvad hjælper faktisk mod rosacea?

Rosacea er en kronisk tilstand, men i de allerfleste tilfælde fuldt kontrollerbar. Grundstenen er daglig mild hudpleje med bredspektret SPF, identifikation af personlige triggere og konsekvent undgåelse, kombineret med målrettet topikal behandling (ivermectin Soolantra, metronidazol eller azelainsyre). Ved moderat til svær rosacea tillægges doxycyklin i subantimikrobiel dosis i tre til fire måneder. Mirvaso dæmper den vedvarende rødme på korttidsplan, og IPL/laser giver varig reduktion af synlige kar. Okulær rosacea kræver sin egen rutine. Rosacea behandles ikke væk på en uge, men med de rette valg og tålmodighed oplever langt de fleste at få huden og livskvaliteten tilbage.