Hvad hjælper bedst mod artrose?

Artrose: Danmarks hyppigste ledsygdom

Artrose, populært kaldet slidgigt, er den hyppigste ledsygdom i Danmark.

Gigtforeningen anslår, at mere end 400.000 danskere lever med betydelige gener fra artrose, og antallet stiger med den aldrende befolkning.

Det er en tilstand der ofte misforstås som en simpel aldersrelateret slitage, men reelt er artrose en kompleks sygdom med inflammation, degradering af brusken, knoglepåleringer og ændringer i den omgivende muskulatur og ledkapsel.

I denne guide gennemgår jeg de vigtigste lægemidler og ikke-medicinske behandlinger ved artrose i 2026 med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, EULAR- og OARSI-anbefalingerne, pro.medicin.dk og Lægemiddelstyrelsens registre.

Artrose i knæ, hofte og hånd dækker over 90 procent af alle tilfælde og behandles med samme grundprincipper, men med nogle væsentlige forskelle.

Hvad er artrose egentlig?

Artrose kendetegnes ved gradvis ødelæggelse af ledbrusken, knoglepåleringer (osteofytter), fortykkelse af ledkapsel og ledhinde, samt sekundær muskelatrofi.

Det afspejler sig klinisk i smerter ved belastning, stivhed om morgenen (typisk mindre end 30 minutter, til forskel fra reumatoid artritis), nedsat bevægelighed og knirkende lyde (krepitation) i leddet.

De hyppigste artrose-lokalisationer er knæet, hoften og tommelgrundleddet (rhizartrose), efterfulgt af fingre og storetå.

I knæet mærker patienterne typisk smerter ved gang, trappe-gang og når de rejser sig fra siddende.

Hofte-artrose giver smerter i lysken og ydersiden af hoften, oftest med udstråling ned på låret og med begrænset indadrotation.

Håndartrose ses som knuder på fingerleddene (Heberdens og Bouchards knuder) og som smerter ved greb.

Risikofaktorer for artrose er alder, kvindeligt køn (særligt efter overgangsalderen), overvægt, tidligere ledtraume (eksempelvis korsbåndsskade), gentagen tung belastning og genetisk disposition. Overvægt er den vigtigste påvirkelige faktor, særligt for knæ-artrose.

Ikke-medicinsk behandling: fundamentet

Det er vigtigt at slå fast med det samme, at artrose ikke behandles med lægemidler alene. Både Sundhedsstyrelsens og de internationale retningslinjer slår fast, at den grundlæggende behandling består af tre søjler: træning, vægttab og patientuddannelse. Lægemidler er et supplement.

Træning og fysioterapi

Regelmæssig fysisk træning er førstevalg ved alle former for artrose.

Danish Health Authority og Gigtforeningen anbefaler et struktureret træningsforløb med fokus på styrketræning af den muskulatur der støtter det ramte led (for eksempel quadriceps ved knæartrose), udspænding og kondition.

GLA:D (Good Life with osteoArthritis in Denmark) er et internationalt anerkendt dansk udviklet træningsprogram, der tilbydes på hundredvis af fysioterapeutklinikker i Danmark og kan rekvireres med henvisning fra egen læge.

Programmet løber over seks uger med to træningssessioner om ugen.

Forskningen viser, at træning giver samme smertelindring som NSAID, men uden bivirkninger og med en bedre funktion på lang sigt. Svømning, cykling og gang på plant underlag er skånsomme konditionsformer for dig med knæ- eller hofteartrose.

Vægttab

For hver kilo du taber, aflastes dine knæ med tre til fem kilo ved hvert skridt.

Et vægttab på fem til ti procent af kropsvægten kan reducere knæsmerter med 50 procent hos overvægtige patienter med artrose.

Vægttabet bør kombineres med træning for at bevare muskelmassen.

Lægemidler mod artrose

Topikal diclofenac-gel som førstevalg

Ved artrose i knæ og hånd er topikal NSAID-gel (diclofenac-gel 1 til 2 procent) det klare førstevalg. Gelen smøres på over det ramte led tre til fire gange dagligt. Fordelen er, at den systemiske belastning er væsentligt lavere end ved orale NSAID, så risikoen for mavesår, hjerteproblemer og nyrepåvirkning er minimal. Evidensen fra Cochrane-analyser er robust, og EULAR anbefaler topikal NSAID som førstevalg ved knæ- og håndartrose. Læs mere på vores side om diclofenac. Ved hofteartrose er topikal behandling mindre effektiv på grund af den dybe lokalisation.

Orale NSAID

Når topikal behandling er utilstrækkelig eller ved hofteartrose, er orale NSAID næste skridt. Ibuprofen 400 mg tre gange dagligt eller naproxen 250 til 500 mg to gange dagligt er de klassiske valg. Se detaljer på vores sider om ibuprofen og naproxen.

NSAID bør bruges i laveste effektive dosis i kortest mulige periode. Ved langvarig behandling kombineres med en protonpumpeinhibitor for at beskytte maveslimhinden. Selektive COX-2-hæmmere som celecoxib har en bedre gastrointestinal profil, men øger ikke den kardiovaskulære sikkerhed. Ved aktivt mavesår, svær nyresvigt, hjertesvigt eller blodfortyndende behandling er NSAID oftest kontraindiceret. Se også vores samlede oversigt over smertelindring og gigt-behandlinger.

Paracetamol

Paracetamol 1 gram op til fire gange dagligt har traditionelt været en grundpille ved artrose, men nyere metaanalyser (blandt andet en stor undersøgelse i Lancet fra 2016) har vist, at effekten er marginal ved artrose og ikke klinisk betydningsfuld hos de fleste patienter.

Paracetamol forbliver dog et nyttigt alternativ ved samtidig NSAID-kontraindikation og kan kombineres med topikal behandling. Maksimumdosis er 4 gram per døgn, lavere hos ældre og undervægtige.

Kapsaicin-creme

Kapsaicin-creme (ekstraheret fra chili, typisk 0,025 til 0,075 procent) kan anvendes ved håndartrose.

Cremen smøres på leddet fire gange dagligt, og effekten indtræder efter to til fire ugers daglig brug. Mekanismen er udtømning af substans P i de perifere nerveender.

Bivirkning er en lokal brændende fornemmelse, som aftager med fortsat brug.

Glucosamin og chondroitin: evidens og virkelighed

Kosttilskud med glucosamin og chondroitin sulfat er enormt populære i Danmark, ikke mindst på grund af intensiv markedsføring. Men evidensen er svag.

De fleste velkontrollerede studier (blandt andet GAIT-studiet) har ikke kunnet vise signifikant effekt over placebo.

Enkelte studier antyder moderat effekt på smerter hos patienter med moderat til svær knæartrose, og patienter rapporterer ofte subjektiv bedring.

Sundhedsstyrelsen og EULAR anbefaler ikke glucosamin eller chondroitin til rutinemæssig behandling, men hvis du ønsker at prøve, er det sikkert og uden alvorlige bivirkninger.

Effekten vurderes efter tre måneder, og hvis der ikke er bedring, seponeres tilskuddet.

Kortisoninjektioner

Intraartikulær kortisoninjektion kan give markant smertelindring ved opblussen af knæ- eller hofteartrose. Effekten indtræder inden for få dage og varer typisk fire til otte uger, sjældent længere.

Injektioner gentages ikke oftere end tre til fire gange om året i samme led, da hyppigere brug kan accelerere brusknedbrydningen.

Injektionen udføres af ortopædkirurg eller reumatolog, ofte ultralydsvejledt for at sikre præcis placering.

Hyaluronsyre-injektioner

Hyaluronsyre (viscosupplementation) injiceres i leddet for at supplere den naturlige ledvæske. Effekten er mindre robust dokumenteret end kortisoninjektioner, og prisen er højere.

Sundhedsstyrelsen har en tilbageholdende anbefaling: hyaluronsyre kan overvejes hos udvalgte patienter hvor kortison har givet utilstrækkelig effekt, men er ikke standardbehandling. Effekten kan vare i flere måneder.

Opioider

Svage opioider bør kun bruges i korte perioder ved svære smerteopblussen, hvor NSAID og paracetamol er utilstrækkelige, og når operation afventes.

Langtidsopioider ved kronisk artrose anbefales ikke af Sundhedsstyrelsen eller de internationale guidelines.

Tramadol har tidligere været hyppigt brugt, men de seneste års dokumentation for bivirkninger (faldrisiko, svimmelhed, afhængighed) har gjort brugen mere restriktiv.

Nye behandlinger på horisonten

Duloxetin, en SNRI-antidepressivum, har moderat evidens ved knæartrose, særligt hos patienter med samtidig kronisk smerte eller depression.

PRP-injektioner (platelet-rich plasma) og stamcelleterapi er under forskning, men rutinemæssig brug anbefales ikke af Sundhedsstyrelsen på nuværende grundlag.

Tanezumab, en anti-NGF-antistof, blev tæt på godkendelse, men er foreløbig ikke tilgængelig i Europa på grund af bekymringer for acceleration af artrose.

Proteseoperation: når det medicinske ikke rækker

Ved slutstadie-artrose, hvor konservativ behandling ikke længere giver acceptabel livskvalitet, er ledprotese (hofte eller knæ) en veletableret og effektiv operation.

Danmark er blandt verdens førende i hofte- og knæprotesekirurgi, og Dansk Hofte Alloplastik Register og Dansk Knæ Alloplastik Register dokumenterer fremragende langtidsresultater.

Over 90 procent af moderne proteser holder i 15 til 20 år eller længere.

Henvisning til ortopædkirurgisk vurdering sker typisk gennem egen læge, når der er: vedvarende smerter på trods af optimeret konservativ behandling i mindst seks måneder, betydelig funktionsnedsættelse i dagligdagen, og røntgenologisk svær artrose.

Beslutningen tages i samråd med patienten, og alder alene er ikke længere en begrænsning.

Håndartrose: særlige overvejelser

Håndartrose, særligt rhizartrose i tommelens grundled, kræver specifik behandling. Topikal diclofenac-gel er førstevalg, suppleret med skinne (tommelortose) under belastning.

Ergoterapi kan lære dig gribeteknikker og hjælpemidler, der aflaster leddene. Kortisoninjektion i tommelens CMC-led kan give månedsvis bedring. Operation (trapeziektomi eller ledprotese) reserveres til svære tilfælde.

Livsstil og langsigtet mestring

Artrose er en kronisk sygdom der kræver langsigtet mestring. Gigtforeningen tilbyder patientskoler, selvhjælpsgrupper og informationsmateriale, der hjælper dig med at forstå og leve med sygdommen. Sundhed.dk's slidgigt-patienthåndbog er en god indgang til videre læsning. Læs også pro.medicin.dk's faglige vejledninger om artrose.

Aktiviteter med lav belastning som svømning, vandgymnastik, cykling og Nordic walking er særligt gode for dig med knæ- eller hofteartrose. Udfør specifikke styrkeøvelser for quadriceps (firhovedet lårmuskel) ved knæartrose og hofteabduktorer ved hofteartrose. Varmt bad inden træning reducerer stivhed.

Hold et ledbladevenligt hjem: gribeegnede redskaber i køkkenet, løftehjælpemidler på toilettet, komfortabelt fodtøj med god dæmpning, og undgå at bære tunge indkøbsposer hvis du har håndartrose. Ergoterapeut kan hjælpe med individuel tilpasning.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Kontakt egen læge ved: nyopstået ledsmerte der varer over to uger, ledsmerte der påvirker søvn eller daglige funktioner, hævelse, varme og rødme omkring leddet (kan tyde på anden form for artritis), eller hvis din hidtidige behandling ikke længere er tilstrækkelig.

Akut læge er sjældent nødvendigt ved artrose, men ved mistanke om septisk artritis (feber, rødme, varme og udtalt smerte i et enkelt led) skal du straks på akutmodtagelsen.

Ring 1813 i Region Hovedstaden, 70 11 31 31 i resten af landet, eller 112 ved alvorlige symptomer.

Opsummering

Mod artrose findes der i 2026 en bred vifte af evidensbaserede lægemidler og behandlinger. Topikal diclofenac-gel, orale NSAID som ibuprofen og naproxen, paracetamol, kapsaicin-creme, kortisoninjektioner og i udvalgte tilfælde hyaluronsyre udgør det farmakologiske arsenal. Men det vigtigste er stadig den ikke-medicinske grundbehandling: træning (gerne gennem GLA:D), vægttab og patientuddannelse. Ved sluttilstand er ledprotese en af moderne medicins succeshistorier. Med den rette kombination kan du leve et aktivt og meningsfuldt liv med artrose i mange år.