Hvad hjælper mod iskias? Symptomer, øvelser og medicin

Iskias: når smerten stråler fra ryggen ned i benet

Iskias er et af de mest misforståede udtryk i dansk dagligsprog. Mange danskere bruger ordet om alt fra muskelømhed i balden til egentlig rygsmerte.

I lægesprog betyder iskias det samme som lumbal radikulopati, altså smerter der stråler ud i benet på grund af tryk eller irritation af en eller flere nerverødder i lænderyggen (typisk L4, L5 eller S1).

Det er et relativt hyppigt tilstand, der i løbet af livet rammer op mod ti procent af den voksne befolkning.

Jeg møder patienter med iskias næsten hver dag i konsultationen, og mit job er at berolige, stille den rette diagnose, give smertelindring og udelukke de få alvorlige årsager.

I denne tekst gennemgår jeg hvad iskias er, symptomer, de bagvedliggende mekanismer, hvilken medicinsk behandling der har evidens, hvilke øvelser der virker, og hvornår operation bliver relevant.

Kilderne er Sundhedsstyrelsens retningslinjer, sundhed.dk, pro.medicin.dk og Lægemiddelstyrelsen.

Symptomer: sådan genkender du iskias

Det klassiske iskiassymptom er en skarp eller brændende smerte, der starter i lænderyg eller balde og stråler ned langs benets bagside eller yderside og videre ned i underben og fod.

Smerten følger ofte et bestemt dermatom, altså hudområdet innerveret af den pågældende nerverod. Ved L5-rodtryk stråler smerten typisk ned langs benets yderside og ned i stortåen.

Ved S1-rodtryk følger smerten baglåret og kalveren ud i lilletåen og fodsålen.

Ud over smerten kan du have andre neurologiske symptomer: følelsesløshed eller prikken i samme område, kraftnedsættelse i bestemte muskler (droppefod ved L5 eller nedsat tågang ved S1), og nedsatte reflekser.

Smerten forværres ofte ved hoste, nys eller pressen (Valsalva manøvre), ved at sidde længe og ved forover-bøjninger.

Den såkaldte Lasegues test (straight leg raise) er en klassisk klinisk test: lægen løfter dit strakte ben op, mens du ligger på ryggen.

Hvis der kommer udstrålende smerte i benet ved en vinkel under 60 grader, taler det for nerverodstryk.

Testen er ikke 100 procent specifik, men et vigtigt holdepunkt sammen med symptombilledet.

Årsager: hvad trykker på nerveroden?

De fleste tilfælde af iskias skyldes en diskusprolaps.

Når den bløde nucleus pulposus i en diskus bryder gennem den ydre ring af annulus fibrosus, kan den trykke på eller irritere en nerverod, der løber tæt på.

Diskusprolaps er hyppigst i niveau L4-L5 og L5-S1. Typisk alder er 30 til 55 år, og forløbet er ofte godartet, idet de fleste diskusprolapser skrumper med tiden.

Den anden store årsag er spinalstenose, en forsnævring af rygmarvskanalen på grund af slidgigt, knoglepålejringer og fortykkede ligamenter.

Spinalstenose rammer typisk personer over 60 år og giver neurogen claudicatio: smerter og tyngde i benene ved gang, som lindres ved at sætte sig eller læne sig fremover (for eksempel over en indkøbsvogn).

Tilstanden udvikler sig langsomt over år.

Sjældnere årsager er spondylolistese (forskydning af en hvirvel), tumorer, infektioner (epidural absces), hæmatom efter blodfortyndende behandling og piriformis-syndrom, hvor musculus piriformis i balden trykker på iskiasnerven.

Hos unge patienter og gravide ses iskias også på grund af hormonelt betinget ligament-løshed eller direkte tryk fra livmoderen.

Røde flag: cauda equina-syndrom

Der er en særlig tilstand, som altid skal udelukkes ved iskias: cauda equina-syndrom.

Det er en akut medicinsk nødsituation, hvor et stort diskusprolaps trykker på de nederste nerverødder, og som kan give varige skader, hvis ikke det opereres inden for 24 til 48 timer.

Søg straks akut læge (ring 112 eller tag på akutmodtagelsen), hvis du har iskias sammen med: tab af kontrol over blære eller tarm, følelsesløshed i skridtet eller omkring endetarmen (ridebukseanæstesi), tiltagende kraftnedsættelse i begge ben, eller pludseligt opstået seksuel dysfunktion.

Disse symptomer skal aldrig afventes.

Medicinsk behandling af iskias

NSAID som førstevalg

NSAID er førstevalg ved akut iskias. Ibuprofen 400 mg tre gange dagligt eller naproxen 500 mg to gange dagligt giver god effekt ved den inflammatoriske komponent omkring nerveroden. Læs mere på vores sider om ibuprofen, naproxen og diclofenac. Behandlingen bør være kortvarig, typisk en til to uger, og suppleres med paracetamol 1 gram op til fire gange dagligt ved behov.

Ved mavesårsrisiko bør NSAID kombineres med en protonpumpeinhibitor (for eksempel pantoprazol eller omeprazol) for at beskytte maveslimhinden. Ved nyresvigt, hjertesvigt eller behandling med blodfortyndende medicin er NSAID oftest kontraindiceret.

Lægemidler mod nervesmerter

Iskias har en betydelig neuropatisk komponent (smerten skyldes selve nerveskaden), og her kan de klassiske smertestillende have begrænset effekt. Ved udtalte nervesmerter kan egen læge tillægge gabapentin eller pregabalin, der er indregistreret til neuropatisk smerte. Dosering optitreres langsomt over dage til uger for at minimere bivirkninger som svimmelhed, træthed og ødem. Læs mere på vores side om gabapentin.

Amitriptylin i lav dosis (10 til 25 mg til natten) er et andet alternativ, der også forbedrer søvnen.

Dulooxetin er en tredje mulighed, særligt hvis der er samtidig depression eller kronisk smerte.

Det er vigtigt at understrege, at effekten af alle disse midler ved ren iskias er moderat, og at de ikke kurerer den underliggende årsag.

Muskelafslappende og opioider

Ved udtalt muskelspasme kan tolperison eller chlorzoxazon overvejes i få dage.

Svage opioider som tramadol eller kodein-paracetamol kan bruges i korte perioder ved kraftig smerte, men langtidsopioider anbefales ikke.

Epidural kortisoninjektion er en mulighed hos specialist ved udtalt radikulær smerte, der ikke svarer på konservativ behandling, og kan give bedring i uger til måneder.

Øvelser og fysioterapi

Ligesom ved almindelig rygsmerte er det vigtigste råd at holde sig i bevægelse. Langvarigt sengeleje forværrer prognosen. Den første uge kan der være behov for aflastning, men allerede efter få dage bør du gradvist genoptage normale aktiviteter.

McKenzie-metoden (MDT) er særligt veldokumenteret ved iskias.

Den består i at finde en bevægelsesretning (typisk ekstension, altså at bøje ryggen bagover), der centraliserer smerten (flytter den fra benet tilbage til ryggen).

Når smerten centraliseres, tyder det på, at diskusmaterialet forskubber sig bort fra nerveroden.

Øvelsen udføres gentagne gange dagligt, typisk som liggende ekstensioner (push-ups med hofterne på gulvet) eller stående bagover-bøjninger.

Neural glid (nerveglid-øvelser) kan også hjælpe ved at mobilisere iskiasnerven.

Et klassisk eksempel: sid på en stol, stræk det ramte ben ud, vip foden op og ned, og kombiner samtidig med forover-bøjning og op-rulning af hovedet.

Disse øvelser skal udføres forsigtigt og ikke presses ud over smertegrænsen.

Efter den akutte fase bygges træningen op omkring kernestabilitet (planke, bird-dog, bro), gang og svømning. Fysioterapeuten tilpasser programmet individuelt. For mange med iskias er seks til tolv ugers struktureret genoptræning afgørende for at undgå tilbagefald.

Hvornår skal der opereres?

De fleste iskiastilfælde heler uden operation. Omkring 70 til 90 procent af patienter med diskusprolaps-iskias bliver bedre spontant eller med konservativ behandling inden for seks til tolv uger. Operation overvejes ved:

Cauda equina-syndrom (akut operation inden for 24 til 48 timer).

Progressivt motorisk udfald, for eksempel tiltagende droppefod eller lårmuskelsvaghed.

Vedvarende invaliderende smerte efter seks til otte ugers adekvat konservativ behandling.

Ved elektiv operation udføres oftest en mikrodiskektomi, hvor neurokirurgen fjerner den del af diskusprolapset, der trykker på nerveroden.

Indgrebet er minimalt invasivt, udføres i vestimmerring og hjembringer patienten samme dag eller dagen efter. Resultaterne er gode: omkring 80 procent får markant smertelindring.

På længere sigt (ét til to år) er resultatet af operation og konservativ behandling dog statistisk set ligeværdigt, så valget træffes i samråd mellem patient og specialist.

Ved spinalstenose er operationen en laminectomi eller undercutting, hvor der skabes plads til nerverne ved at fjerne knogle og ligament. Her er resultatet ofte bedre end ved konservativ behandling, særligt hos ældre patienter med udtalt gangdistance-begrænsning.

Forebyggelse og langsigtet strategi

Når den akutte iskias er overstået, er fokus på forebyggelse. Regelmæssig motion med kombineret kondition og styrketræning af ryg, mave og ben beskytter.

Gang, svømning, yoga og pilates er gode muligheder. Tunge, skæve løft skal undgås, og hvis dit arbejde kræver det, bør du have en grundig gennemgang af løfteteknik.

Overvægt øger risikoen for diskusprolaps. Rygning forringer diskusens næringstilførsel gennem påvirkning af mikrocirkulationen. Stresshåndtering, god søvn og sunde kostvaner påvirker alt sammen den samlede belastning af rygsøjlen.

For dig der har haft iskias, er risikoen for gentagelse til stede. Med et fast træningsprogram og opmærksomhed på løfteteknik og ergonomi kan du markant reducere risikoen. Se også vores kategori om smertelindring for flere behandlingsmuligheder og vores inflammation-kategori.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt egen læge ved: udstrålende smerter ned i benet der varer over en uge trods egenbehandling, følelsesløshed eller kraftnedsættelse i benet, smerter der bliver kraftigere trods behandling, eller hvis du har vedvarende nattesmerter. Sundhed.dk's iskias-patienthåndbog har en detaljeret gennemgang, og Lægemiddelstyrelsens officielle informationssider har oplysninger om de lægemidler, din læge kan ordinere.

Akut læge (1813 i Region Hovedstaden, 70 11 31 31 i resten af landet) eller 112 ved røde flag, især ved mistanke om cauda equina-syndrom.

Iskias under graviditet

Gravide kvinder oplever hyppigt iskiaslignende symptomer, især i tredje trimester.

Årsagerne er en kombination af vægtøgning, ændret kropsholdning, hormonelt betinget løshed i bækkenligamenterne (relaxin) og direkte tryk fra livmoderen på iskiasnerven eller bækkenplexus.

Heldigvis skyldes symptomerne sjældent en ægte diskusprolaps under graviditet.

Behandlingen hos gravide kræver særlige hensyn.

NSAID (ibuprofen, naproxen, diclofenac) frarådes i tredje trimester på grund af risiko for præmatur lukning af ductus arteriosus og påvirkning af nyrefunktionen hos fosteret.

Paracetamol 1 gram op til fire gange dagligt er førstevalg ved smerter i graviditeten.

Fysioterapi hos en terapeut med erfaring i gravide, bækkenbælte, lav-påvirkende motion som svømning og forsigtige strækøvelser giver de bedste resultater.

Efter fødslen svinder symptomerne oftest inden for få uger til måneder.

Opsummering

Iskias er oftest godartet og heler af sig selv inden for uger til få måneder. Grundpillen i behandlingen er smertelindring med NSAID og paracetamol, ved behov suppleret med gabapentin ved udtalte nervesmerter, kombineret med bevægelse, McKenzie-øvelser og fysioterapi. Operation reserveres til de alvorlige tilfælde: cauda equina, progressivt motorisk udfald og vedvarende invaliderende smerte. Med tålmodighed, korrekt medicin og struktureret træning slipper langt de fleste danskere godt fra iskias.