Hæmorider: behandling hjemme og bedste salver

Hæmorider: en almindelig og ofte overset tilstand

Hæmorider er noget af det mest udbredte, men også noget af det mindst omtalte, som jeg møder i den kliniske hverdag.

Sundhed.dk anslår, at op mod halvdelen af alle voksne danskere oplever hæmorider i løbet af livet, og blandt gravide og ældre er tallet endnu højere.

Tilstanden er sjældent farlig, men den kan være både smertefuld og socialt generende, og mange går alt for længe, før de søger hjælp.

Jeg vil i denne guide gennemgå, hvad hæmorider egentlig er, hvordan du selv kan behandle milde tilfælde, hvornår lokale cremer som Xyloproct og Anusol giver mening, og hvornår du skal henvises til skleroterapi, gummiligatur eller operation.

Jeg tager udgangspunkt i anbefalinger fra sundhed.dk, pro.medicin.dk og Lægemiddelstyrelsen og skriver som altid i et sprog, du kan bruge, når du selv skal træffe beslutninger om din krop.

Hvad er hæmorider?

Hæmorider er udvidede og forstørrede blodkar i endetarmsåbningen. Alle har anatomisk set hæmoridepuder, som er naturlige kar der bidrager til at holde endetarmen tæt.

Det er først, når disse puder bliver forstørrede, betændte eller falder ud gennem anus, at vi taler om hæmoridesygdom.

Hæmorider inddeles klassisk i indre og ydre. Indre hæmorider sidder over den såkaldte linea dentata og er ofte smertefri, men bløder let.

Ydre hæmorider sidder under linea dentata, er dækket af følsomt hud og kan give kraftig smerte, især hvis der opstår en blodprop (trombosering).

Grad I til IV: det kliniske stadiesystem

Indre hæmorider inddeles i fire grader efter Goligher-systemet, og det er vigtigt at kende, fordi graden styrer behandlingsvalget.

Grad I betyder, at hæmoriderne bliver større og eventuelt bløder, men ikke falder ud gennem anus.

Grad II indebærer, at de falder ud under afføring, men trækker sig spontant op igen. Grad III kræver, at du selv skubber dem tilbage manuelt.

Grad IV er permanent udfald, der ikke kan reponeres. Jo højere grad, desto mindre virker livsstilsændringer alene, og desto oftere kommer der procedurer eller kirurgi på tale.

Symptomer: hvordan mærker du hæmorider?

De typiske symptomer er friskrødt blod på toiletpapiret eller i toiletkummen efter afføring, kløe og svie omkring anus, en fornemmelse af en blød knude eller følelse af at der er "noget der sidder", og ved ydre trombosering en pludselig, kraftig smerte der typisk toppet i løbet af to til tre døgn.

Blod fra hæmorider er friskrødt og dækker afføringen overfladisk.

Sort, tjæreagtig afføring (melæna) eller mørkt blod blandet i afføringen skyldes derimod blødning højere oppe i tarmsystemet og er altid et symptom der skal udredes af en læge.

Det samme gælder vedvarende blødning uden friskt udseende, vægttab, ændret afføringsmønster eller familiær forekomst af tarmkræft. Her er hæmorider aldrig en tilstrækkelig forklaring, før andre årsager er udelukket.

Hvorfor opstår hæmorider?

Hæmorider opstår, når trykket i bækkenbundsvenerne øges vedvarende.

De klassiske risikofaktorer er kronisk forstoppelse med hård afføring, lange toiletbesøg med pressen, graviditet og fødsel, fedme, stillesiddende arbejde, tunge løft og alder.

Fiberfattig kost, utilstrækkeligt væskeindtag og bevægelsesmangel er hovedårsagerne til den forstoppelse, der over tid forstørrer hæmoridepuderne.

Hos gravide skyldes hæmorider dels det øgede tryk fra livmoderen, dels hormonelle ændringer der slapper karvæggen. Generne forsvinder oftest spontant i ugerne efter fødslen.

Trin 1: kost, væske og toiletvaner

Den vigtigste behandling af hæmorider er at fjerne årsagen, og det handler næsten altid om afføringens konsistens. Blød, velformet afføring giver minimal friktion på hæmoridepuderne og tillader dem at skrumpe.

Fibre og væske

Voksne bør ifølge Fødevarestyrelsen indtage 25 til 35 gram kostfibre dagligt. Den danske gennemsnitsdansker ligger et godt stykke under dette.

Fuldkornsbrød, havregryn, rugbrød, bønner, linser, frugter (særligt pærer, æbler og svesker), grønsager og nødder øger fiberindtaget betydeligt.

Hørfrø og loppefrøskaller (psyllium) er veldokumenterede bulk-lakserende midler, der både blødgør afføringen og øger volumen.

Start med en til to spiseskefulde om dagen og optrap langsomt for at undgå oppustethed.

Væske er afgørende. To til tre liter dagligt, hvoraf størstedelen er vand, hjælper fibrene til at udfylde deres funktion. Kaffe og alkohol tæller ikke fuldt ud, da begge har en mild afvandende effekt.

Toiletvaner

Gå på toilet når trangen melder sig, og brug ikke mere end få minutter. Lange toiletbesøg med læsning på mobilen øger det venøse tryk og forværrer hæmorider.

Brug en lav fodskammel, så knæene kommer op over hofteniveau (Squatty Potty-princippet), da dette retter endetarmskanalen ud og mindsker behovet for at presse.

Trin 2: lokale lægemidler mod hæmorider

Når livsstilsændringer ikke er nok, eller når du har et akut udbrud, er der gode muligheder i form af lokale cremer, salver og stikpiller. Pro.medicin.dk beskriver flere relevante præparater, som du enten kan købe i håndkøb eller få på recept.

Cremer med lokalbedøvelse

Lidokain er den mest brugte lokalbedøvelse ved hæmorider. Den virker ved at blokere nerveimpulser og giver hurtig, men kortvarig smertelindring.

Xyloproct er en kombinationssalve med lidokain og hydrokortison, der både dæmper smerten og den lokale inflammation.

Den bruges to til tre gange dagligt i maksimalt syv dage ad gangen. Længere brug af hydrokortison lokalt kan fortynde huden og øge risikoen for svampeinfektion.

Xyloproct kræver recept i Danmark.

Cremer med binyrebarkhormon

Proctosedyl og lignende kombinationspræparater indeholder hydrokortison og lokalbedøvelse og virker udmærket ved ikke-trombotiske, betændte hæmorider. Behandlingen bør være kort, typisk fem til syv dage. Ved længerevarende behov er det tid at søge læge og overveje en procedurel løsning.

Håndkøbsprodukter

Anusol er et klassisk håndkøbspræparat med zinkoxid og mild adstringerende effekt.

Det lindrer kløe og svie og er et godt valg ved milde gener eller som vedligehold efter akut behandling. Scheriproct og lignende er også tilgængelige.

Hæmoridecremer med trombinhæmmere eller flavonoider (for eksempel daflon, diosmin) markedsføres i andre lande, men har mere begrænset dokumentation og bruges ikke rutinemæssigt i Danmark.

Stikpiller og lavementer

Ved indre hæmorider kan stikpiller nå højere op end cremer og er ofte mere effektive. De bruges typisk efter afføring og før sengetid. Ved trombotisk ydre hæmoride giver kortvarig behandling med NSAID-tabletter som ibuprofen eller naproxen i fem til syv dage også god smertelindring. Læs mere på vores sider om ibuprofen og naproxen.

Trin 3: ambulante procedurer

Hvis hæmorider grad II eller III fortsætter trods optimeret livsstil og lokal behandling, henvises du typisk til en ambulant procedure hos kirurg eller gastroenterolog. De to mest brugte metoder i Danmark er skleroterapi og gummiligatur.

Skleroterapi

Ved skleroterapi injiceres et sklerosemiddel i hæmoridens base, hvilket får karvæggen til at arbejde sig sammen og fibrosere. Proceduren er ambulant, tager få minutter og kræver ingen bedøvelse.

Den bruges mest ved grad I og II. Effekten ses over uger, og behandlingen kan gentages.

Gummiligatur (Barron)

Barron-ligatur er i dag den mest anvendte ambulante metode ved grad II og mindre grad III.

En lille elastik anlægges om hæmoridens base, og hæmoriden falder af efter fem til ti dage.

Proceduren udføres ambulant, tager få minutter og er stort set smertefri, fordi elastikken sidder over linea dentata, hvor der er få smertenerver.

Der kan komme let blødning, når hæmoriden falder af, og de fleste patienter anbefales at undgå blodfortyndende medicin som acetylsalicylsyre i en uges tid omkring indgrebet.

Andre ambulante metoder

Infrarød koagulation og HAL-RAR (Hemorrhoidal Artery Ligation med Recto Anal Repair) er mere moderne teknikker, der bruges i særlige tilfælde og på specialafdelinger.

Trin 4: hæmoridektomi og kirurgi

Ved grad III og IV hæmorider, ved svære ydre hæmorider og ved kombinerede indre og ydre gener kan det blive nødvendigt med en kirurgisk hæmoridektomi.

Her fjernes hæmoridevævet under narkose eller ryggedrup.

Operationen giver god og varig effekt, men er forbundet med en rekonvalescens på to til fire uger, hvor de fleste oplever betydelige smerter, især ved de første afføringer.

Stapled hemorrhoidopexy (Longo-procedure) er et alternativ ved grad III hæmorider, hvor en cirkulær stapler løfter og fikserer hæmoriderne opad i endetarmen. Metoden giver hurtigere rekonvalescens end klassisk hæmoridektomi, men har en lidt højere recidivrate.

Trombotisk ydre hæmoride: akut behandling

En ydre hæmoride med blodprop viser sig som en pludselig, meget smertefuld, blåviolet knude ved anus.

Smerten topper de første to til tre døgn og aftager derefter over en til to uger, hvorefter der ofte efterlades en lille skinfold (hudflap).

Hvis du søger læge inden for de første 48 til 72 timer, kan trombosen evakueres under lokalbedøvelse ved et mindre snit, hvilket giver hurtig smertelindring.

Efter 72 timer er konservativ behandling med kolde omslag, NSAID, sitz-bad og afføringsblødgøring oftest den bedste strategi.

Graviditet og hæmorider

Hæmorider hos gravide behandles primært med livsstilsjustering: fibre, væske, sideliggende hvile og bækkenbundstræning.

Xyloproct og Proctosedyl kan bruges kortvarigt i andet og tredje trimester efter lægens anvisning, men bør undgås længere end en uge ad gangen.

NSAID som ibuprofen bør undgås i tredje trimester, og paracetamol er her førstevalg ved smerter.

Hvornår skal du se en læge?

Kontakt egen læge, hvis du har blødning fra endetarmen der ikke klart kan tilskrives hæmorider, hvis der er ændret afføringsmønster, uforklarligt vægttab eller smerter der ikke aftager med enkel behandling.

Ring til lægevagten 1813 (Region Hovedstaden) eller landsdækkende vagtnumre (70 20 22 00 i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) ved pludselig, kraftig blødning eller uholdbare smerter.

Ved livstruende tilstande ringer du naturligvis 112.

Sundhedsstyrelsen og de kirurgiske selskaber anbefaler en lav tærskel for udredning ved blødning fra endetarmen hos personer over 50 år. Dette er ikke fordi hæmorider er farlige, men fordi tarmkræft kan have samme symptomer, og tidlig diagnose redder liv. Se sundhed.dk's side om hæmorider for yderligere information.

Forebyggelse: at holde hæmoriderne væk

De fleste der har haft hæmorider, får dem igen hvis livsstilen ikke justeres. Regelmæssig motion i form af gang, cykling eller svømning styrker kredsløbet og forebygger forstoppelse. Et fast fibertilskud i form af loppefrøskaller, svesker eller havregryn hver morgen gør en kæmpe forskel. Undgå langvarige toiletbesøg, tunge løft med lukket stemmeritze (Valsalva) og undgå at ignorere afføringstrangen. Læs også vores oversigt over mave- og tarmbehandlinger for en bredere ramme.

Lægemiddelstyrelsen har en samlet portal med officielle vejledninger, som din læge og apotek tager udgangspunkt i, når de rådgiver dig.

Opsummering: hvad virker faktisk mod hæmorider?

Grundstenen i behandlingen er fibre, væske og fornuftige toiletvaner. Lokale cremer som Anusol, Xyloproct og Proctosedyl giver god symptomlindring i en til to uger. Bliver hæmoriderne ved med at blive bedre, er gummiligatur i dag den mest anvendte og mildeste ambulante procedure. Hæmoridektomi er effektiv ved de sværeste tilfælde, men kræver en reel rekonvalescens. Søg læge ved blødning uden sikker forklaring, særligt hvis du er over 50 år. Hæmorider er almindelige, næsten aldrig farlige, og næsten altid behandlelige, så længe du tør tale om dem.