Forhøjet blodtryk: behandling, livsstil og medicin

Forhøjet blodtryk er den mest udbredte risikofaktor for hjerte-kar-sygdom i Danmark, og den mest stille.

Du mærker typisk ingenting, før tallene allerede har skadet hjerte, nyrer, hjerne eller øjne.

Derfor kalder vi det lumsk, og derfor er regelmæssig måling vigtig, også når du har det fint.

I denne artikel gennemgår jeg, hvordan vi i dansk almen praksis stiller diagnosen, hvornår vi starter behandling, og hvilke præparater der bruges mest, samt hvordan kost, motion og søvn påvirker tallene mere, end de fleste tror.

Jeg hedder Prescriptsy-redaktionen, er læge, og skriver disse artikler ud fra danske kliniske retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Hypertensionsselskab og sundhed.dk. Artiklen erstatter ikke en konsultation, men giver dig det overblik, jeg plejer at give mine patienter, når vi starter en samtale om blodtryk.

Hvad tæller som forhøjet blodtryk?

Det danske mål for normalt blodtryk ved konsultation er under 140/90 mmHg.

Ved 24 timers ambulant måling ligger normalgrænsen lavere, omkring 130/80 mmHg i gennemsnit over døgnet, og endnu lavere om natten.

Forskellen skyldes kittel-blodtryk, den velkendte effekt at tal ofte stiger på klinikken, men er normale hjemme.

Hvis jeg finder et let forhøjet tryk ved konsultation, beder jeg dig næsten altid om enten hjemmemåling i syv dage eller 24 timers måling med apparat, før vi konkluderer noget.

Tallene inddeles traditionelt i grad 1 fra 140 til 159 systolisk, grad 2 fra 160 til 179, og grad 3 over 180. Men tallet alene bestemmer ikke, om du skal behandles. Din samlede kardiovaskulære risiko gør. Den vurderes med Lægehåndbogens risikoscore, som tager højde for alder, køn, rygning, kolesterol, diabetes og familiær belastning.

Hvorfor måler vi blodtryk, når du ikke har symptomer?

Fordi skaderne sker før symptomerne. Et vedvarende blodtryk på 160/100 mmHg belaster hjertets venstre kammer, der gradvist bliver fortykket.

Det samme tryk presser små arterier i nyrerne og kan på sigt give nyreinsufficiens. Hjernen reagerer med øget risiko for både iskæmiske slagtilfælde og hjerneblødning.

Øjnene viser forandringer i nethindens kar, som en øjenlæge kan se, før du selv bemærker noget.

Når jeg fortæller mine patienter, at ét ud af tre slagtilfælde i Danmark har forhøjet blodtryk som væsentlig medvirkende årsag, vækker det ofte den motivation, der skal til for at tage tallene alvorligt.

Livsstil: de fem ændringer, der virker

DASH-diæt tilpasset danske vaner

DASH står for Dietary Approaches to Stop Hypertension og betyder i praksis mere frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk og magre mejeriprodukter, og mindre rødt kød, sukker og forarbejdet mad.

På dansk kan det se ud som rugbrød med laks og avokado til frokost, havregryn med blåbær om morgenen, kogte kartofler med dampet broccoli og kylling til aftensmad.

Effekten er reel: DASH sænker systolisk tryk med 8 til 14 mmHg hos mange, hvilket svarer til virkningen af en enkelt blodtryksmedicin.

Saltreduktion

Gennemsnitsdanskeren indtager omkring 10 gram salt dagligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler maksimalt 6 gram. Det meste salt kommer fra brød, pålæg, ost og færdigretter, ikke fra saltbøssen. Hvis du skifter til usaltet pålæg, læser varedeklarationer og skærer ned på færdigmad, kan du nemt halvere dit saltindtag på få uger. Hos salt-følsomme patienter, især ældre og folk af afrikansk afstamning, giver det ofte 5 til 8 mmHg i systolisk reduktion.

Motion

Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters moderat aktivitet dagligt.

For blodtrykket betyder det, at hurtig gang, cykling til arbejde, svømning eller let løb tre til fem gange om ugen kan sænke systolisk tryk med 4 til 9 mmHg.

Vigtigt at vide: styrketræning har en mindre effekt, men kombinationen af konditions- og styrketræning er det bedste valg for voksne.

Vægttab

Hver kilo vægttab sænker typisk blodtrykket med cirka 1 mmHg systolisk og 0,5 mmHg diastolisk. Ved svær overvægt og BMI over 30 kan en strategisk vægtreduktion på 5 til 10 procent give så markant en effekt, at enkelte patienter kan reducere eller helt afvikle medicin. For dem taler jeg ofte om GLP-1-analoger som vægttab med medicin, men kun når kost- og motionsændringer ikke er nok alene.

Alkohol og søvn

Maksimalt 10 genstande om ugen for voksne ifølge Sundhedsstyrelsens 2022-genstandsgrænser. Søvnapnø er en ofte overset årsag til behandlingsresistent hypertension.

Hvis du snorker kraftigt, vågner træt eller har pauser i vejrtrækningen om natten, bør du henvises til søvnudredning før du får tilføjet endnu en tablet.

De fem medicingrupper i dansk praksis

ACE-hæmmere

Ramipril, enalapril og lisinopril blokerer enzymet, der danner angiotensin II, og sænker derved karmodstanden. Jeg vælger ofte ramipril til yngre patienter, diabetikere og patienter med hjerteinsufficiens eller nyrepåvirkning. Bivirkningen du skal kende er tør hoste hos 10 til 15 procent, typisk efter nogle uger. Hvis den optræder, skifter vi til en ARB.

Angiotensin II receptor-blokkere (ARB)

Losartan, valsartan, candesartan og irbesartan giver samme effekt som ACE-hæmmere, men uden hoste. Valsartan er godt dokumenteret ved hjerteinsufficiens og efter hjerteinfarkt. ARB''er og ACE-hæmmere må ikke bruges under graviditet, da de er skadelige for fosterets nyrer.

Calciumantagonister

Amlodipin er den hyppigste og et ofte førstevalg hos ældre og personer af afrikansk afstamning. Amlodipin virker godt, har få interaktioner og tages én gang daglig. Bivirkninger er hævede ankler og let hovedpine hos en del patienter de første uger.

Thiazider

Bendroflumethiazid og hydrochlorthiazid har været rygraden i dansk hypertensionsbehandling i årtier. De er billige, effektive og evidensbaserede, men kræver kontrol af kalium og natrium.

Jeg bruger dem ofte som tillæg nummer to eller tre, især hos ældre med isoleret systolisk hypertension.

Betablokkere

Bisoprolol og metoprolol bruges ikke længere som førstevalg ved ukompliceret hypertension ifølge europæiske retningslinjer, men de har en klar rolle ved samtidig iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, atrieflimmer eller migræne. Hos patienter der i forvejen har en af disse tilstande, kan bisoprolol eller metoprololsuccinat være et godt valg.

Hvornår starter vi medicin?

Ifølge Dansk Hypertensionsselskabs retningslinjer starter vi typisk medicin ved:

• Vedvarende tryk over 160/100 mmHg uanset risikoprofil.
• Tryk over 140/90 mmHg ved samtidig diabetes, nyresygdom, tidligere hjerte-kar-hændelse eller høj risikoscore.
• Tryk over 140/90 mmHg der ikke normaliseres efter 3 til 6 måneders livsstilsindsats.

Målet for de fleste er under 130/80 mmHg ved måling på klinikken, lidt højere hos skrøbelige ældre over 80 år, hvor et mål på 140/90 er rimeligt. Lægemiddelstyrelsen godkender løbende nye kombinationstabletter, der kombinerer to eller tre stoffer, hvilket letter compliance.

Behandlingsresistent hypertension

Hvis du tager tre forskellige blodtryksmidler, hvoraf et er et diuretikum, og stadig ligger over mål, har du behandlingsresistent hypertension. Vi udreder da for sekundære årsager: søvnapnø, nyrearteriestenose, primær hyperaldosteronisme, Cushings syndrom, fæokromocytom og bestemte medicintyper som NSAID, p-piller og steroider. Hos mange findes ingen klar sekundær årsag, og vi tilføjer da spironolacton eller henviser til en kardiolog.

Hjemmemåling og apparatet, du skal vælge

Et godt blodtryksapparat koster 300 til 700 kroner på apoteket og skal være klinisk valideret. Armmanchetten er langt mere præcis end håndledsapparater. Du måler to gange morgen og aften i syv dage, noterer tallene og regner gennemsnittet efter første dag er sprunget over. Det giver det mest pålidelige billede af dit hverdags-blodtryk og er uvurderligt ved diagnosticering, dosering og opfølgning. Hjerteforeningen har gode guides til, hvordan du måler korrekt.

Statiner og den samlede risiko

Forhøjet blodtryk ses sjældent alene. Hvis din samlede risiko for hjerte-kar-sygdom er høj, vil vi ofte tilføje et statin. Atorvastatin er det mest brugte i Danmark, og simvastatin er stadig et billigt alternativ. Sammen med blodtrykssænkning reducerer statiner risikoen for slagtilfælde og hjerteinfarkt betydeligt. Læs mere i min artikel om sikker vægttab og kardiovaskulær forebyggelse.

Opfølgning og hvornår du skal ringe 112 eller 1813

Når du er velbehandlet, kontrollerer vi typisk tryk hver 6. til 12. måned, og tager årligt blodprøve med kalium, natrium, kreatinin og eGFR.

Ring 1813 hvis du har blodtryk over 180/110 uden at have det dårligt.

Ring 112 straks ved brystsmerter, åndenød, pludselig lammelse, talebesvær, synsforstyrrelser eller svære hovedpiner, da disse kan være tegn på akut hypertensiv krise, hjerteinfarkt eller slagtilfælde.

Opsamling fra klinikken

Forhøjet blodtryk er hverken en dom eller en diagnose, du skal være bange for.

Det er en tilstand, hvor livsstil og medicin kan reducere din risiko for de alvorlige komplikationer dramatisk, hvis vi kommer i gang tidligt.

Hvis dit sidste tryk var over 140/90, så book en tid hos din egen læge, få et 24 timers måling eller syv dages hjemmemåling, og lad os lave en plan sammen.

Dit 60-årige jeg vil takke dit 40-årige jeg.

Særlige situationer

Hypertension hos kvinder og graviditet

Kvinder har et gennemsnitligt lavere blodtryk end mænd indtil overgangsalderen, hvorefter tallene ofte stiger hurtigere.

Hvis du bliver gravid eller planlægger graviditet, må du ikke stå på ACE-hæmmere eller ARB''er, da de kan skade fostrets nyrer.

Methyldopa, labetalol og nifedipin er de foretrukne midler under graviditet. Svangerskabshypertension og præeklampsi kræver altid jordemoder- eller obstetrikkontrol.

Efter fødslen kan tallene være forhøjede i uger, og vi planlægger opfølgning hos egen læge.

Ældre over 80 år

Hos skrøbelige ældre er målet mere liberalt, omkring 150/90 mmHg, da for aggressiv sænkning øger risikoen for faldulykker og synkope.

Startdosis er halvdelen af normalen, og vi kontrollerer ortostatisk blodtryk ved hvert kontrolbesøg. Polyfarmaci er en reel bekymring, og vi gennemgår hele medicinlisten for interaktioner.

Diabetes type 2

Ved samtidig type 2-diabetes er målet under 130/80 mmHg, og ACE-hæmmer eller ARB er førstevalg på grund af nefrobeskyttelse. Læs også om metformin og hvordan vi vælger første linje diabetesmedicin i Danmark.

Interaktioner jeg holder øje med

NSAID som ibuprofen og naproxen modvirker effekten af de fleste blodtryksmidler og kan samtidigt belaste nyrerne.

Hvis du har både hypertension og kroniske smerter, anbefaler jeg paracetamol som førstevalg og NSAID kun ved kort tids brug.

Lakrids i større mængder hæver blodtrykket gennem aldosteron-lignende effekt og kan sabotere hele behandlingsplanen.

P-piller kan hæve blodtrykket let, og hos kvinder med grænseværdier er skift til minipille eller anden prævention nogle gange løsningen.

Mit 30-dages forslag

Hvis du netop har fået konstateret let forhøjet blodtryk, foreslår jeg denne plan over 30 dage før vi overvejer medicin:

1. Køb et valideret overarmsapparat og mål morgen og aften i 7 dage.
2. Reducér salt til under 6 g om dagen, primært ved at skifte pålæg og færdigmad.
3. Gå 30 minutter raskt 5 dage om ugen.
4. Begræns alkohol til maksimalt 10 genstande om ugen.
5. Vej dig én gang om ugen ved behov for vægtreduktion.
6. Tag blodprøve hos din læge: kolesterol, HbA1c, natrium, kalium, kreatinin.

Efter 30 dage gentager vi målingerne. Hos mange er ændringerne nok til at undgå medicin helt. Hos andre bliver livsstilsindsatsen grundlaget, og vi tilføjer medicin ovenpå. Begge dele er succes.

Prescriptsy-redaktionen, læge. Kontrolleret efter danske retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Hypertensionsselskab og pro.medicin.dk.